© Swedoor

3 gode grunde til at vælge døre af egetræ

Egetræet er ekstremt populært i de nordiske hjem, og det er der altså nogle klare årsager til. Er du endnu ikke hoppet med på egetræsbølgen, så kan vi måske overbevise dig om at få en egetræsdør her.

I de senere år har egetræet fået en stadigt større betydning i de nordiske hjem. Tænk bare på de mange smukke Y-stole af eg, egetræsgulvene og egetræsdørene.

At bruge egetræsdøre er dog ikke noget nyt, og egetræet har eksisteret længere, end vi selv har. Så hvorfor er det et materiale, vi bliver ved med at vende tilbage til?

Det er der tre gode grunde til – foruden selvfølgelig, at det er enormt smukt.

Egetræsdøren bringer varmen ind

Det kan noget helt særligt at indrette med træ. Træ kan nemlig bidrage til et rum med en varme, der er svær at matche hos andre materialer. Hvis du har nogle kolde overflader eller en hvid væg, så kan en dør af egetræ gøre en verden til forskel ved at bløde det hele lidt op.

Vores fokus på naturen bliver desuden stadigt større disse år, og med egetræ har du muligheden for at bringe naturen ind på en stilsikker og charmerende måde.

En tidløs klassiker

Som sagt er indretning med egetræ ikke i sig selv noget nyt. Tænk bare tilbage på de gamle murermestervillaer og deres smukke egegulve. De holder stadig i dag!

Eg har på mange måder noget klassisk og tidløst over sig, så hvis du køber en dør af egetræ i dag, så fortryder du det altså ikke om et par år eller 10 – hvilket du muligvis ville gøre med en dør af et andet materiale eller i en anden farve, som kommer og går.

Det er da også smart at tænke i døre, hvis du gerne vil implementere egetræet i din indretning. Det gode ved døre er nemlig, at du ikke skal bruge ekstra plads på dem – modsat en ny lænestol af eg for eksempel – de skal jo være der. Og de kan altså bidrage med lige så meget varme til et rum.

Døren fra Swedoor i modellen Stable Nature i lakeret eg bløder her de hvide vægge op og tilfører noget charme og varme til rummet.

© Swedoor