
3 eksklusive trends, vi gerne vil have på væggene
Mangler du inspiration til, hvad du skal dekorere dine vægge med? Her er de største trends, som kan løfte din indretning til et nyt niveau.
AfNår det kommer til boligindretning, er der ét sted, vi kan have svært ved at finde på nye idéer: væggene. Det er ikke altid, at de bliver udnyttet til fulde, og de står ofte urørte, mens vi bruger tid på at finde det rette billede eller den rette farve til at pryde dem.
De senere år er der kommet fokus på netop at male dem i alverdens farver, men hvad kan vi ellers gøre med de bare vægge, som står og kalder på en dekorativ makeover? Her får du tre store trends, som kan skabe nyt liv til dine vægge, lavet i samarbejde med Samsung.
1. Iøjnefaldende vægbeklædning i naturmaterialer
Det seneste stykke tid har elegante, slanke trælameller været en stor trend, når det kommer til at beklæde væggene. Trælamellerne fandt vej til vores indretning som en løsning på akustikproblemer – særligt inden for nybyg, men de har af gode grunde fået lov at blive, da de både er æstestisk flotte og bringer naturen indenfor. De kan endda bruges på alle overflader og i alle rum, hvor de lækre naturmaterialer giver et autentisk og luksuriøst look.
Du kan også bringe andre rå naturmaterialer i spil på dine vægge. Eksempelvis er både terrazzo og marmor materialer, som længe har fungeret som stilfulde tilføjelser i det moderne hjem.