Ny iPhone | Se billederne af iPhone X

Apple har lanceret deres hidtil mest avancerede iPhone, der har fået navnet iPhone X. Se billederne – og den overraskende pris.

Apple iPhone x
© Apple

Ved en af de efterhånden velkendte og storslåede begivenheder præsenterede Apple i går den nye iPhone. Begivenheden fandt sted i Steve Jobs Theatre i det nybyggede hovedkvarter i Cupertino, og lanceringen var imødeset med en del spænding.

10 års jubilæum

Der er i år nemlig 10 år siden at den første iPhone blev lanceret, og det var derfor forventet, at Apple ville præsentere noget ekstraordinært i år. Hvorvidt det er tilfældet, må du selv vurdere, men der er i hvert fald tale om en telefon, der bryder med de seneste års design på iPhone.

iPhone x lancering front truedepth
© Apple

Nyt kamera og ny skærm

Der er tale om en telefon med en skærm på 5,8 tommer, der går fra kant til kant. Det er Apple ikke de første, der lancerer – både Samsung S8 og Xiaomis Mi Mix2 (der i øvrigt er designet af Philippe Starck), har noget lignende. Men flot ser det ud på iPhone X.

I modsætning til de tidligere iPhones har iPhon X en Super Retina-skærm, og den ellers populære fingeraftrykslås er udskiftet med ansigtsgenkendelse,Face ID, der ifølge Apple virker så godt, at det også fremover bruges til fx betaling. Til sammenligning har fingeraftryk en sikkerhed på 1:50.000 mens Face ID har en sikkerhed på 1:1.000.000.

En anden nyhed er, at iPhone X kommer med et såkaldt 12 megapixel TrueDepth-kamera, der skulle give endnu skarpere foto med langt bedre farvegengivelse end tidligere.

Apple iPhone x pris
© Apple

Men hvad med prisen

Som det plejer at være, er prisen også med dene nye udgave af iPhone gået et hak i vejret. Således har Apple som de første brudt 10.000 kroners barrieren på den dyreste model med 256 GB, som kommer til at koste 10.249 kr. i Danmark, mens den lille model på 64 GB koster 8899 kr. Iphone X kan forudbestilles fra 27. oktober.