
Guide: Fyld dit hjem med indbygget lyd
Lyden i dit hjem påvirker dit liv og atmosfæren i din bolig. Vi har lavet en guide til, hvordan du med indbyggede højtalere kan nyde den skønneste lyd i alle hjemmets rum og pakke de store, firkantede højtalere væk.
AfGuide: Sådan fylder du dit hjem med lyd og liv
Du kan bygge lyd ind i alle hjemmets rum. Hvis du skal til at renovere eller bygge nyt, er det selvfølgeligt smart at tænke lyd ind i planen, så du kan få bygget højtalerne ind i loftet helt fra start. Læs her, hvad du skal tænke over, når du fylder hjemmets enkelte rum med indbygget lyd.
Lad lyden fylde i køkken-alrummet
I mange hjem er køkken-alrummet det rum, man bruger mest, og derfor er det også her, mange vælger at installere indbyggede højtalere. Det giver en god stemning til rummet, når morgenradio, baggrundsmusik eller en god podcast får lov til at fylde rummet, mens man laver mad og hygger sig sammen. Hvis du går og drømmer om at få indbyggede højtalere i dit køkken-alrum, er det vigtigt, at du som det første finder ud af, hvordan du bruger køkkenet i det daglige, og hvad højtalerne skal levere. Skal de spille baggrundsmusik eller kunne komme op på de helt høje decibel? Det har nemlig stor betydning for valget af højtalere.