Uret som du kan krølle sammen
Normalvis skal man passe lidt på sine ure og sørge for at de ikke bliver beskadigede. Dette gør sig dog ikke gældende for NEW TIME Wall Clock - det er nemlig skabt til at kunne blive krøllet sammen til en bold uden at gå i stykker!
AfDesigner Veronika Szalai har lavet et ur, hvor forbrugeren har det sidste ord i, hvordan uret kommer til at tage sig ud. Uret er nemlig skabt i et papir-lignende tekstil, som gør det muligt at folde uret eller krølle det sammen til en papirskugle - og uret vil stadig fungere.
Det papirlignende tekstil er er lavet af 100 % bomuld og kan foldes og rettes ud mange gange. Desuden kan materialet gøres rent med både en tør og en våd svamp.
NEW TIME Wall Clock leveres foldet sammen. Man skal derfor blot pakke sit nye ur ud og smide et batteri i og så er det klar til brug.
Tanken bag projektet er, at forbrugerne får medbestemmelse i, hvordan deres ur skal tage sig ud. Man køber ikke et færdigt produkt, men skal derimod selv være med til at færdiggøre det.
Du kan læse mere om designeren og uret ved at besøge Veronika Szalai's hjemmeside.