Tanja Kirst vil gøre en forskel mod en mere bæredygtig tekstilindustri

Broen mellem japansk og dansk design

Hvad kendetegner dig som designer?

– Jeg er uddannet tekstildesigner med speciale i både analog og industriel vævning. Jeg er optaget af, hvordan jeg som tekstildesigner kan gøre en for- skel mod en mere bæredygtig tekstilindustri. Tekstilindustrien er en af de mest miljøbelastende industrier på verdensplan, og det er derfor en nødvendighed at forholde sig til denne problematik. Min tilgang til bæredygtighed er holistisk, hvor jeg forsøger at inkorporere og forholde mig til bæredygtighed igennem hele designprocessen. Både i forhold til materialer, æstetik og funktion. Mit formsprog er enkelt med stor kompleksitet i detaljen. Jeg arbejder meget med nuancer og væveteknikker, der kan opleves forskelligt afhængigt af lys og den synsmæssige afstand. På den måde kan tekstilet blive ved med at overraske og skabe merværdi på længere sigt.

Hvor finder du i øjeblikket din inspiration?

– I øjeblikket finder jeg meget inspiration fra forskellige studier, der undersøger, hvordan man kan lave garner til tekstilanvendelse af fx appelsinskaller, mælkeprotein og ålegræs. Jeg er meget optaget af at gå på opdagelse i nye materialer og udforske min egen og andres umiddelbare opfattelse af tekstur og æstetik.

Hvordan oplever du designscenen lige nu?

– Min oplevelse er, at både designer og forbruger er blevet mere bevidste og stiller større krav i forhold til kvalitet, bæredygtighed, samt hvilke historier og tanker der ligger bag. Det er en nødvendig udvikling, men der er lang vej endnu!

Hvilke strømninger og tendenser har størst indflydelse på dine design?

– I 2017 var der en stor fejring af de 150 års diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan, bl.a. med en stor udstilling på Designmuseum Danmark. Året forinden havde jeg været på udveksling i Japan, hvor jeg studerede vævning, og var derfor optaget af broen mellem japansk og dansk design og tradition. Jeg er stadig meget præget af japansk æstetik, håndværk og historie.

Den mindste detalje gør den største forskel

Covid-19 har vendt op og ned på verden, som vi kender den. Hvordan tror du, at det kommer til at præge den måde, vi tænker design på fremover?

– Jeg tror, mange har haft mere tid til fordybelse. Jeg er selv en nørd på mange måder, og derfor ved jeg, at det kræver fokus og tid, når detaljer skal finjusteres, eller en ny kompleks idé skal udformes. Jeg oplever ofte, at vi som designere skal arbejde meget hurtigt og konceptuelt. Jeg håber, at covid-19 har bidraget til fordybelse og refleksion, og at der er blevet udforsket og opdaget nye vinkler og perspektiver i designprocessen.

Nævn et design, som du ville ønske, du selv havde designet.

– Min far havde altid gang i mange byggeprojekter, og jeg tænker tit på et bord, han havde bygget ind i væggen, sådan at man kunne trække det ud og gemme det væk i væggen, når man ikke brugte det. Jeg husker, at jeg var vir- kelig fascineret. Det var nærmest magi. Som tekstildesigner er det ikke selve bordet, der interesserer mig mest, det er tankegangen. Jeg tror, at det har præget min tilgang til design i forhold til flerfunktionalitet og enkelhed.

Dansk design fra 50’erne og 60’erne har defineret vores æstetiske identitet igennem årtier. Tror du, at vi er på vej ind i en ny guldalder i dansk design?

– Min oplevelse er, at der var mere fokus på håndværket i 50’erne og 60’erne. Designeren var mere på værkstedet og havde en stor andel i den håndværks- mæssige udformning. I dag oplever jeg, at vi arbejder mere tværfagligt, konceptuelt og i samarbejde med industrien. Det udfordrer i forhold til den håndværksmæssige kvalitet og tradition. Omvendt bliver vi nødt til at arbejde på tværs af discipliner. I mit tilfælde er jeg optaget af biologi og landbrug, og det skaber merværdi i min praksis. Jeg samarbejder også med industrien, men det har været vigtigt for mig at lære at håndvæve og bruge den viden, når jeg kommunikerer med industrien. Jeg tror, at hvis vi skal ind i en ny guldalder, så skal vi nørde og fordybe os. I dag er udfordringen at finde tid, men det er en prioriteringssag. Jeg tror, at det er i fordybelsen og nærværet, at det poetiske opstår, og at det er den lille detalje, der gør den store forskel.