Søpavillionen lancerer nyt koncept

Supper club konceptet skal blandt andet realiseres gennem helt særlig belysning.

© Kim Høltermand

Bølgen

Søpavillionen har lanceret et nyt supper club koncept, som har til formål at skabe en glidende overgang mellem natklubben og Restaurant Babylon. I den forbindelse har de fået en ny kunstnerisk lys-installation, Bølgen.

Det er den danske desigduo, Lumière Bricoleur, der særligt specialiserer sig i lys og bæredygtighed, som har skabt Bølgen til formålet.

Bølgen er (overraskende nok) en bølgeformet og bæredygtig konstellation i spændingsfeltet mellem kunst og design, som har fået en hængende plads over den centrale bar mellem restauranten og natklubben.

Bæredygtig og æstetisk løsning

Materialerne har været afgørende for at skabe det succesfulde sammenspil og udtryk til supper club konceptet. Der er brugt aflagt kobber fra tagproduktion og et LED-lys, der skifter som en kamæleon alt efter stemningen i rummet.

Alt ved lys-installationen er velovervejet og som navnet antyder, er konstellationen formet som bølger:

– Søpavillonen er kendt som et sted hvor bølgerne går højt, hvorfor vi håndformede stykkerne i bølgegang, og indførte konstellationen over den centrale bar, der forbinder restauranten med natklubben, siger Morten Ravn, Lumière Bricoleur.

© Kim Høltermand
© Kim Høltermand