Se Royal Copenhagens nye stel

Det er 10 år siden, Royal Copenhagen sidst lancerede et nyt stel. Nu gør de det igen. "Blomst" er et helt nyt og spændende stel fra Royal Copenhagen, som er designet af hollandske Wouter Dolk.

Royal Copenhagen nyt stel Wouter Dolk Blomst

© Royal Copenhagen

Det er ikke hver dag, der bliver lanceret et nyt stel fra Royal Copenhagen. Faktisk er det 10 år siden, det skete sidst. Nu sker det igen.

Det nye "Blomst"-stel er en nyfortolkning af Royal Copenhagens ikoniske "Blå Blomst"-stel fra 1802.

"Blomst"-stellet er designet af hollandske Wouter Dolk, som især er kendt for sine malerier og håndmalede blomstertapeter. Wouter Dolk har tidligere arbejdet for Royal Copenhagen, hvor han blandt andet skabte serien "The art of giving flowers" med vaser og platter.

Hans første skitser til det nye stel lå meget tæt op ad det gamle "Blå Blomst"-design, men efterhånden gik det op for Wouter Dolk, at det fungerede bedre med enkeltstående blomster på hver del i stedet for buketter.

Royal Copenhagen nyt stel Wouter Dolk Blomst

© Royal Copenhagen

royal copenhagen stel blomst blå

© Royal Copenhagen

Det nye stel kan nu købes hos Royal Copenhagen.

Designer Wouter Dolk med "Blomst"-stellet

Se videoen af designer Wouter Dolk og det nye "Blomst"-stel herunder.

Se videoer med Chris Minh Doky, Femke Slot og Ole Yde

"Blomst"-stellet lanceres i et poetisk og kunstnerisk univers af tre kunstnere. Royal Copenhagen har nemlig bedt jazzmuiker Chris Minh Doky, balletdanser Femke Slot og modedesigner Ole Yde om at skabe hhv. en melodi, en dans og et stykke couture som hyldest til det nye stel. Du kan se videoerne herunder.

Vil du vide mere om "Blomst"-stellet?

Vil du vide mere om tilblivelsen og tankerne bag Royal Copenhagens nye stel, kan du læse vores interview med designer Wouter Dolk i BO BEDREs store guldnummer, der er på gaden fra torsdag den 26. april.

Relaterede Artikler