Pauls Smith lancering finn juhl london

Paul Smith giver Finn Juhl-klassikere nyt look

Den kendte britiske modedesigner Paul Smiths Maharam-tekstiler giver nyt liv til en række Finn Juhl-klassikere.

Finn Juhl 57-sofa paul smith london
© House of Finn Juhl

I forbindelse med London Design Week har Hpouse of Finn Juhl netop præsenteret en række Finn Juhl-klassikere med et helt nyt udseende. Det sker i samarbejde med den kendte britiske modedesigner Paul Smith, som bl.a. er vidt berømt for sine stribede tekstiler for tekstilproducenten Maharam.

Kollektionen består af en række af Finn Juhl ikoniske møbler: stolene 108 og 109, France-stolen og 57-sofaen.

Paul Smith london house of finn juhl opening
© House of Finn Juhl

To ikoner mødes

Paul Smith har opnået stor succes med sine modedesign, som gennem hele hans karriere har kredset omkring mottoet "klassisk med et twist". Et motto, der lige så godt kunne passe på Finn Juhls møbler.

– Nogle lande er kendte for deres kulinariske specialiteter, andre for deres sportslige evner, danskerne er kendte for deres design. Det er i deres blod, og Finn Juhl er et af de bedste eksempler på det, sagde Paul Smith i forbindelse med præsentationen af møblerne.

Finn Juhl House of Finn Juhl Paul Smith Maharam France-stol
© House of Finn Juhl

Elegant og overbevisende

Paul Smith er kendt for at holde af kraftige farver, og selv om det måske ikke er det, man først forbinder med Finn Juhl, var det ham bestemt ikke fremmed. Tænk blot på Handskeskabet eller hans skænk med de farvede skuffer.

– Finn Juhl vidste, hvordan man skulle løse et problem og sørgede for at gøre det med stor overbevisning og elegante linjer, mener Paul Smith.

Finn Juhl Paul Smith House of Finn Juhl Maharam 108-stol 109-stol