Ole Palsby-klassiker får nyt udtryk

Eva Trio har sammen med designer Ole Palsby skrevet porcelænshistorie siden 80’erne, og nu kommer Legio Nova. En ny fortolkning af det klassiske Eva Trio-stel, Legio

Legio Nova – skabt til at danne rammen om den gode mad”

Sådan beskriver Eva Solo selv deres nye stel fra produktlinjen Eva Trio. Hvor det velkendte stel Legios formsprog, som blev skabt af designer Ole Palsby i 80'erne, er absolut minimalistisk, er Legio Nova nemlig designet med riller, der raffineret danner rammen om maden. Det originale Legio-stel har været en af de højest elskede stel i Eva Solo-regi og har solgt i millionvis. Nu, 30 år senere, er det tid til en opdatering.

Eva Solo er sponsor af Det Danske Kokkelandshold, og i designprocessen er der fundet inspiration i at se deres madkunst, og den omhu de lægger i deres håndværk. Derfor indrammes tallerkenens midte af elegante riller, der fremhæver den smukke anretning og gør dem til små mesterværker.

Mange af Legio Novas dele er skabt over de kendte Legio-former, og kanderne er designet med inspiration fra flere af Ole Palsbys oprindelige designs. De to stel klæder hinanden og kan med fordel kombineres. For eksempel danner Legio Nova frokosttallerken smuk kontrast med sine riller til den helt glatte Legio middagstallerken.

Legio Nova er ligesom Legio-porcelæn af høj kvalitet, der både tåler ovn, mikroovn og fryser. Der er 10 års porcelænsgaranti på stellet, og så er det ikke mindst testet af det danske kokkelandshold, som anbefaler Legio Nova.