Henrik Vibskov x Irma
© Henrik Vibskov x Irma

Nyt samarbejde: En nyfortolkning af et ikonisk skodesign

Den historiske og kvalitetsbevidste butikskæde har indgået et stærkt fashionabelt samarbejde med den danske designer og multikunstner Henrik Vibskov omkring en lille kollektion, der blandt andet er skabt af deadstocks fra designerens tidligere kollektioner.

Et stærkt samarbejde

Den historiske butikskæde, Irma, introducerer resultatet af et stærkt samarbejde med én af de helt store danske designere – Henrik Vibskov. Den talentfulde designer har gennem flere årtier domineret både den danske og internationale modescene. Han har nu designet en lille kollektion i samarbejde med Irma bestående af en nyfortolkning af Irmas ikoniske kinasko, samt en række unikke stofnet skabt af deadstocks fra Vibskovs tidligere designs. Kollektionen har til formål at demokratisere kunst ved at gøre det tilgængeligt for alle.

Henrik Vibskov x Irma kinasko
© Henrik Vibskov x Irma

”Kunst hører ikke kun til på museer og som haute couture på catwalken. Hengemt i glasmontrer og for de få... Den skal ind i hverdagen og ned på fødderne. Derfor har vi også glædet os umådeligt meget til at præsentere dette samarbejde med Henrik Vibskov – en helt særlig og meget beundringsværdig kunstner – som har kastet sin kærlighed og kreativitet udover et udvalg af vores elskede hverdagsobjekter”, fortæller Lise Hørdam, Marketingchef i Irma.

Henrik Vibskov x Irma
© Henrik Vibskov x Irma

Kunst møder mode

Kinaskoen har i mange år været Irmas ikoniske skoklassiker, en enkel og tidløs sko, der er kendt i de fleste hjem. Nu bliver skoen gjort til et kunstværk til fødderne, når Henrik Vibskov klæder den i nyt liv og masser af farver. Den anerkendte og legende designer er nemlig anerkendt for at bygge bro mellem kunst og mode, hvilket er tydeligt i hans meget farverige, mønstrede og detaljerede print – og dette er også kendetegnet for hans kollektion for Irma.

”I mine tidligere værker har naturen og madvarer spillet en stor rolle, og derfor synes jeg, at det kunne være interessant at lave et farverigt svampemønster til den historiske kinasko. Det var vigtigt for mig, at skoen samtidig blev gjort mere brugbar, så derfor er bunden også blev forsynet med en ekstra grøn belægning under sålen. På den måde har den nærmest fået et nyt og ekstra liv - og kan nu også brugesudendørs”, fortæller Henrik Vibskov om det nye design af kinaskoen, som er en del af limited edition-kollektionen.

Kinaskoen fås i størrelserne 36 til 45, er i 100 % økologisk bomuld og ikke mindst Fairtrade-certificeret. Kollektionen byder desuden på over 40 forskellige slags stof- net skabt af deadstocks fra tidligere smukke stofprints fra designerens tidligere kollektioner.

”På den måde bliver intet overskydende smidt ud, men genbrugt, upcyclet og får hermed et nyt liv som stofposer” afslutter Henrik Vibskov.

Dette er Irmas første samarbejde med en modedesigner, men butikskæden planlægger flere af disse fremover.

Kinaskoen koster 149 kr. og fås i str. 36-45, og stofnettet koster 149 kr.