København har fået et helt nyt designunivers

Se Brdr. Krügers nye, inspirerende showroom her.

© Michael Rygaard

Et tidløs showroom

Lige ved siden af det ikoniske Odd Fellow Palæ i København har Brdr. Krüger åbnet et helt nyt showroom. Det er første gang siden deres grundlæggelse i 1886, at hele deres møbelkollektion kan opleves samlet ét sted - foruden værkstedet.

Det nye showroom er designet af duoen Bunn Studio, hvor fokus har været at skabe et designunivers, som kombinerer det klassiske og fremadskuende:

– Den historiske adresse matcher vores anciennitet, men vi vil også gerne være relevante i nutiden, og samtidig pege fremad. Både vores design og håndværk er langtidsholdbart, så næste generation også kan få glæde af det. Den historie vil vi gerne byde velkommen til i Bredgade 28, fortæller femte generation og kreativ direktør, Jonas Krüger.

Til showroomet har Brdr. Krüger valgt Nuura som belysningspartner:

– Selvom Brdr. Krüger på mange måder adskiller sig fra Nuura, så er der alligevel mange lighedspunkter; herunder håndværk og kvalitet. Og så elsker vi tanken om at give en fuldendt designoplevelse til de besøgende der kommer forbi, siger Nadia Lassen, CEO, Nuura.

I det nye showroom kan du opleve fine sammensatte designmiljøer, som kan inspirere til eget hjem og indretning.

Du finder det nye designunivers på Bredgade 28. Det har åbent mandag til fredag fra 10.00-17.30 og lørdag fra 10.00-15.00.

© Michael Rygaard
© Michael Rygaard