
Kartell: 80'erne forsvandt aldrig helt
AfMette Nexmand
Memphis-stilen eksploderede i 1981 i Milano
Den italienske designmastodont Kartell har aldrig været farveforskrækket, og derfor ligger det også til højrebenet, at de mange internationale flagship stores i disse måneder hylder 80'er-stilen Memphis – og periodens godfather, Ettore Sottass. På Kristen Bernikows Gade i København har Kartell netop haft åbning på et restylet show room totalt indhyldet i Memphis-ånden og Sottass' vilde eftermæle. Memphis var en designsammenslutning, som for alvor eksploderede efter en præsentation på et galleri i Milano i 1981. Forbrugerne var vilde med de skrigende farver, plasticmøbler, leopardmønstre og andre herligheder fra 80'erne.