Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.
Med venlig hilsen, May Kjærsgaard, Digital redaktør
Det klassiske Ursula stel fra Kähler relanceres i nye farver.
I en farvepalet af markante primærfarver og rare, afdæmpende jordtoner inviterer Kähler nye generationer til ind i et farverigt univers, hvor man kan mikse og matche, som man ønsker.
Da Ursula Munch-Petersen i 1991 designede disse porcelænklassikere for Kähler, var idéen at gøre op med den form- og farveanonymitet, der for det meste kendetegner hverdagens stel - og i stedet give det et nyt udtryk, der passer ind i den moderne livsstil.
Stellet er den dag i dag stadig populært - og med relanceringen af de nye farver er sortimentet tiltænkt både nye generationer og trofaste fans.
Det er ikke nogen hemmelighed, at en væsentlig del af Ursula-stellets DNA er farver.
Relanceringen har rod i den oprindelige farvepalette fra 1991 med frodig grøn som frontfarven, der lægger bagtæppe til blå, okker, hvide og gule dele - der kan sammensættes til en borddækning, som man lyster.
Stellet findes i flere dele og farvevarianter - se dem her.