Japansk megabrand kan nu endelig købes i Danmark

"Den danske æstetik er meget lig den japanske. I er meget glade for minimalisme og rene linier og vi har derfor længe haft øje på Danmark som marked."

Muji
© Muji

Muji gør sit indtog i Danmark

Japanske Muji er et velkendt brand for dem, der er velberejst i storbyer uden for Europa. Nu kan danskerne endelig få fingrene i de stilrene produkter, uden at skulle uden for landets grænser.

Muji åbner nemlig i dag dørene til et areal på 300 kvm. i Illum i København.

No-name megabrand

På trods af at Muji er et hypet brand, er deres egen filosofi faktisk, at brandet skal være helt anonymt, ikke-eksisterende, fortæller den europæiske CEO Takuo Nagahara, til åbningen af den nye in-store store.

– Vi leverer basisprodukter, der gerne skal passe ind i forbrugernes liv, men være helt anonyme. Med Muji tænker vi funktion, ikke brand, forklarer Takuo Nagahara.

Muji betyder på japansk ‘no name high quality’, og produkterne er prissat, så alle kan være med.

Udvider næste år

Hos Muji er de meget glade for endelig at være til stede i Danmark.

– Den danske æstetik er meget lig den japanske. I er meget glade for minimalisme og rene linier, og vi har derfor længe haft øje på Danmark som marked, siger Takuo Nagahara.

Og Mujis indtog på det danske marked stopper ikke her.

Til næste efterår indtager Muji nemlig endnu mere af Illum, når den nuværende plads udvides til at fylde det meste af 4. etage hos Illum på Strøget.

Her bliver der også plads til café og loungeområde, som kender af brandet vil vide, er en del af Muji-oplevelsen i de asiatiske butikker andre stedet i verden.

Muji Store Illum København

Muji Store Illum København

Muji logo
© Muji