Vi slipper katten ud af sækken: Ikea laver møbler til dyr!

... og bare rolig, de er ikke hundedyre.

ikea møbler dyr hund kat
© IKEA

IKEA har altid alt, hvad du har brug for, og mere til. Nu har de skabt den nye kollektion "Lurvig" til vores kæledyr. Verdens hunde og katte har nu fået deres egen kollektion, da de i mange hjem ikke bare er et kæledyr, men en del af familien.

ikea møbler dyr hund kat kattehus
© IKEA

Møblerne til de kære katte er designet til at passe ind i stilen i hjemmet, uden at skille sig for meget ud. Dette lille kattehus kan både stå på jorden, sættes på ben eller hænges op på væggen.

ikea møbler dyr hund kat kradsemåtte
© IKEA

I stedet for store kradsetræer eller andre klodsede møbler, har IKEA skabt denne kradsemåtte, som med velcro kan sættes omkring stoleben eller spisebordsben. Let og diskret.

ikea møbler dyr hund kat legetøj
© IKEA

Sæt dig til rette i sofaen og slap af efter en lang dag, samtidig med du leger med din kat og træner dens reflekser.

ikea møbler dyr hund kat seng kurv
© IKEA

Menneskets bedste ven fortjener sin egen lille seng. Betrækket kan tages af og vaskes, og findes i øvrigt i flere forskellige farver, så lille Fido kan vælge sin yndlingsfarve.

ikea møbler dyr hund kat tæppe sofa
© IKEA

Farvestrålende tæppe som pynter i hjemmet og er praktisk at tage med på tur. Tæppet kan bruges i sengen, på gulvet eller i sofaen, og udgør iøvrigt et sikkert sted for din hund, som kan genkende mønstret og føle sig hjemme – selv i uvante omgivelser.

Kollektionen findes i udvalgte lande, men det vides endnu ikke hvornår/om kollektionen rammer Danmark. Se resten af den sjove kollektion her.