"Du har lavet isterninger forkert hele livet"

Det mener Kim Jensen, som har designet en helt ny iskværn, der laver perfekte isterninger uden vandplaskeri.

40 år siden isterningeposen, som også var dansk

Det er 40 år siden, isterningeposen blev opfundet af en dansker, og den revolutionerede måden, vi laver isterninger på. Slut med besværlige bakker og andre lappeløsninger – nu hældte vi bare vand i en pose.

Men heller ikke den opfindelse har været optimal, for man sjasker rundt med poserne, når de åbnes, og isterningerne smelter hurtigt, når de først er ude af indpakningen.
Det har Kim Jensen besluttet sig for at gøre noget ved – og ikke kun som en nebengeschäft. Han sagde sit job på Novo Nordisk op for at designe en iskværn. Den 37-årige iværksætter fra Nordjylland har den mission at pille isterningeposen ned fra tronen og få os til at lave 'hans isterninger'.

Icebreaker, isbryderen, er i virkeligheden en oplagt idé - en af de ideer, vi alle undrer os over, ikke har ramt markedet før. Den går i al sin enkelthed ud på at fylde en kande med vand, sætte den i fryseren, og herefter er den klar til brug.
Icebreaker holder isen frosset i lang tid og passer perfekt til barvognen. Den fungerer som en peberkværn og kværner isen til kuber, der er klar til din drink.
Kim Jensen samarbejder med designer Henrik Bønnelycke, som har udformet iskværnen.

Projektet finansieres bl.a. via Kickstarter, en online-indsamling til iværksættere med gode ideer.