
Designeren genskabte 20'er-feeling fra norsk bedstemors hus
Tapet- og tekstildesigneren Helene Blanche er meget inspireret af 20'ernes æstetik, og et af hendes nye projekter er at genfinde de samme raffinementer som i hendes norske bedstemors hus.
AfVintagedesigns fundet i gammel dagbog
Poetic Papers er de seneste mønstre og farver fra tekstildesigner Helene Blanche' hånd. Det er designs, som genskaber ånden fra 1920'erne, hvor art deco og det feminine fuscionerede i en stærk stil, vi dyrker nu mere end nogensinde.
Læs også: Hjemme hos Helene Blanche
Poetic Papers, der netop er kommet i handlen, er en videreførsel af Helene Blanche' samarbejde med Tapet-Cafe.
"Jeg fik en charmerende, gammel dagbog fyldt med smukke stykker af originale tapeter fra 1920'erne, som var blevet nænsomt taget ned fra min bedstemors norske hjem," fortæller Helene Blanche.
Det gav hende inspirationen til at håndtegne en række geometriske mønstre på designs i samme tesktur og detaljerigdom som vintagetapeterne.
Modefotograf Asger Mortensen har taget de sprøde fotos af interiør og stemninger med Poetic Papers.
Herunder kan du se to eksempler, Small Dots i midnatsblå og ferskenfarvet, to farver Helene Blanche holder særligt meget af.