Design Awards 2016: Årets lampe
Prisen gives til en lampe, der forener god formgivning, nytænkende materialevalg og optimal belysning, der fungerer naturligt i et moderne hjem.
Af — 17. august 2016Design: Ronni Gol
Producent: Light-Point
Med sit lette og slanke look svæver den elegant og diskret over bordet. Lyskilden er placeret i en dekorativ ring og gør, at du kan hænge lampen så lavt, som du ønsker uden at blive generet af lyset. Et smukt eksempel på at ny teknologi og design går op i en højere enhed.
Design: Jaime Hayon
Producent: &tradition
En elegant nytænkning af den klassiske lampe i rispapir som på den smukkeste måde fanger den japanske tendens. Det er i den grad lykkedes Jaime Hayon at skabe en rispapirlampe deluxe. Den har en svævende lethed og med sine organiske former er pendlen både dekorativ alene og i flok.
Design: Øivind Slaatto
Producent: Louis Poulsen
En lysende og svævende skulptur. Som beskuer får man lyst til at betragte og udforske den fra alle vinkler, og man oplever konstant lampen på ny. Pendlen er født ud af Slaattos fascination af Fibonacci sekvensen og de diamantformede celler giver lampen en elegant lethed og vinkler lyset, så det er blødt og komfortabelt.
Design: Markus Johansson
Producent: Le Klint
Inspirationen kommer fra støbejernskanoner, og man kan da heller ikke undgå at lægge mærke til Carronades markante design. Det er en rigtig eye-catcher. Her bliver det rå og industrielle look blødt op at eksklusive materialer og lækre detaljer. Lampen har et yderst funktionelt lys, der rammer plet på det udvalgte objekt.
Design: Clara von Zweigbergk
Producent: Louis Poulsen
Cirque er livsglæde og letsind samlet i én legesyg lampe. Den er inspireret af de virvlende karruseller i Tivoli. Med sine utraditionelle farver fylder den rummet ud, uanset om den er alene eller i selskab med andre medlemmer af Cirque-familien.
Design: Mette Schelde
Producent: Please Wait to be Seated
En anderledes lampe, hvor et stærkt materiale og et blødt lys er kombineret på fineste vis. Når man drejer på den inderste diskette kastes lyset ud i den store skål og gør lampen både funktionel, men også til et yderst dekorativt element i indretningen.