3 ting du skal du skal have in mente, når du vælger spisebordslampe

En spisebordslampe skal ikke bare være praktisk – den skal også sætte tonen for den stil og stemning, du ønsker at skabe i hjemmet. Få her gode råd til, hvordan du finder frem til den rette.

Skal den skabe stemning? Være et stykke indretningskunst i sig selv? Eller bare lyse op, så du kan se, hvad du spiser? Måske det hele kombineret, for din spisebordslampe skal kunne fungere i hjemmet som både tændt og slukket.

Det gør det ikke nemmere at finde frem til, hvilken lampe, der vil være det gode valg for dig og din bolig. Derfor får du her tre ting, du kan have in mente, når du er på udkig efter en ny spisebordslampe.

Giv din spisestue et let, farverigt indslag med Caravaggio, der blandt fås i flere forskellige, matte farver – fra en let mintgrøn til en dyb vinrød.

© Fritz Hansen

Farven

Ligesom designet har farven på din spisebordslampe også betydning for det helhedsudtryk, den bidrager med i din indretning. Ligesom køkkener de sidste par år har undergået noget af et farveskift fra bare at skulle være hvide op igennem 10'erne, er der også ved at komme langt flere farver på vores lamper.

Er du således glad for farver i hjemmet, kan en hvid eller sort lampe virke mere larmende end neutral med sin prominente plads i loftet. Gå derfor efter en lampe i en farve, som allerede findes i din indretning eller som komplimenterer din farveskala flot for at fuldende det mere eklektiske udtryk.

Er dit hjem ikke overrendt med farver i alle afskygninger, kan et diskret, farverigt indslag give en god kontrast til mere mere neutrale flader. Med den matte version af Caravaggio-lampen får lampens overflade en stoflighed, der tilføjer dybde til det enkle design. Med farver i blandt andet mintgrøn eller vinrød kan du på den måde tilføre farve til din indretning på en underspillet måde.

Mix eksempelvis den mintrgørnne version af Caravaggio med milde toner af blå og pastelfarver for at skabe ro, og bryd det lyse udtryk med materialer som egetræ og keramik.

© Fritz Hansen

Lyset

Vigtigst af alt, når det drejer sig om lamper, er lyset. For hvor du måske går efter at skabe hyggebelysning i sofahjørnet, skal spisebordslampen forene både det hyggelige og det praktiske, så du kan se, hvad du spiser.

Dog må lyset ikke være for skarpt, så det blænder dig, når du sidder ved bordet. Det kan du både sikre dig ved at hænge lampen i en højde, hvor lampens pære ikke er synlig, når du sidder ned og ved at få installeret en lysdæmper, så du altid kan sørge for den helt perfekte belysning.

Men det er også lampens design, der sikrer dig en god og praktisk lyskilde. Hvor en kort, bred lampeskærm spreder lyset ud i rummet, kan en slankere silhuet give dig en mere målrettet og koncentreret lyskilde – som Caravaggio-lampen, der med sin dybe skærm sikrer, at lyset ikke blænder. Det er særligt brugbart ved spisebordet, så du kan orientere dig, uden at skulle knibe øjnene sammen.

Se de forskellige versioner af Caravaggio i videoen herunder, og få inspiration til, hvordan du kan skabe unikke stemninger med smukke farver og et moderne ikon.