3 hitmagere fra glemmebogen

Siger man Svanen, Ægget, Myren og Dråben, så ringer der en klokke for de fleste ører, men der dannes måske knapt så mange indre billeder, når man hører navne som Sælen eller Pingvinen. De første tre navne dækker over ikoniske stole, designet af en af Danmarks bedst kendte møbel-arkitekter: Arne Jacobsen. De to næste er navne på møbler, skabt af den danske designer Ib Kofod-Larsen (1921-2003), der i dag figurerer lidt i skyggen af den gode håndfuld formgivere, som i vores kollektive bevidsthed er blevet synonym med begrebet Danish Modern. Flere samlere har dog fået øjnene op for Kofod-Larsens elegante design, og hans møbler sælges efterhånden til gode priser blandt andet i Østen. Nogle af hans møbler, for eksempel hans Elizabeth Chair fra 1956 – opkaldt efter Dronning Elizabeth II, fordi hun købte et par i rosentræ i forbindelse med et besøg i Danmark i 1958, sælges i dag til endog meget høje priser. Det samme gælder en række af hans mere sjældne skænke.

Ib Kofod-Larsen begyndte som møbelarkitekt i 1940’erne. Han blev tidligt i karrieren et stort navn uden for Danmarks grænser. Pingvinen (på modsatte side) designede han i 1953, og den blev solgt i tusindtal i USA. Nu har Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik sat den i produktion, og det samme gælder for sofagruppen Sælen fra 1956. Her en af stolene fra serien.

Ude af øje ude af sind

Når Ib Kofod-Larsen ikke er helt så kendt i den brede befolkning herhjemme, kan det hænge sammen med, at han tidligt i sin karriere flyttede væk fra Danmark. Hans møbler blev gennem en årrække produceret i Sverige, Storbritannien og USA, hvor han helt fortjent blev et stort navn. En række udenlandske producenter ville gerne have del i den succes, som dansk design havde i 1950’erne og 1960’erne, og Ib Kofod-Larsen blev netop hentet til Sverige og USA for at føje lidt dansk lethed og elegance til kollektionerne.

Ib Kofod-Larsen tog, som flere af sine samtidige kolleger, turen fra snedkerværkstedet til arkitektskolen, hvor han blev uddannet. Fra slutningen af 1940’erne skabte han en stribe markante møbler til Snedkerlaugets årlige udstillinger. Han vandt en række priser i slutningen af 1940’erne, blandt andet Holmegaard Glas Prisen, som førte til samarbejde med blandt andre Faarup Møbelfabrik, der fremstillede nogle af Kofod-Larsens mere spektakulære skænke, Fredericia Møbelfabrik, der producerede hans Table 216, Magnus Olesen, der satte sig på Chair 107, P.A. Pedersen og Slagelse Møbelværk med henholdsvis Table 1 og Table 404.

Kofod-Larsen tegnede flere møbler til industriel fremstilling, men havde også en tæt dialog med dygtige snedkermestre, som for eksempel Christensen og Larsen, der skabte nogle af designerens fineste møbler – det er netop nogle af disse møbler, der appellerer til internationale samlere.

Tidens moderne møbler var typisk præget af en af to skoler: Kaare Klints meget enkle og funktionalistiske skole kontra Finn Juhls mere organiske tilgang til formgivning. Ib Kofod-Larsen lænede sig mest op af Finn Juhl, Hans J. Wegner og Ole Wanschers syn på godt design, som i deres hænder havde et friere og mere fabulerende udtryk. Ligesom sine forbilleder arbejdede Kofod-Larsen på at få det tunge til at virke let uden at gå på kompromis med komforten, og så var hans møbler også præget af en livslang kærlighed til ædle og eksotiske træsorter som teak, palisander og rosentræ – gerne i kombination med den fineste læder.

I dag har Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik sat et par af Ib Kofod-Larsens elegante møbler i produktion. Det drejer sig blandt andet om The Seal Chair, som Kofod-Larsen oprindelig tegnede til den svenske møbelproducent OPE i 1956. Den fås som en høj- og en lavrygget lænestol og en 2-personers sofa med ramme i eg, valnød eller teak, polstret med læder eller tekstil. Brdr. Petersen relancerer også Penguin Chair, der blev skabt til det amerikanske firma Selig i 1953, og som blev solgt i tusindvis af eksemplarer i USA. I Danmark er den nu tilgængelig som spisestol, i en lav lounge-version og som gyngestol – alle versioner i finér af eg, valnød eller teak.

Kristian Illum wikkelsø blev udlært snedker i 1938. Sammen med Hans J. Wegner og Børge Mogensens gyngestole står Illum Wikkelsøs gyngestol fra 1958-59 som et ikonisk design. Stolen blev designet til N. Eilersen, som netop har genoptaget produktionen. Illum Wikkelsøs Model V11 er en ægte flyder med stor pondus og komfort. Stolen er sat i produktion hos Stouby Furniture.

Fornyet fokus

Den anden i en længere række af danske møbelarkitekter, som satte dagsordenen i 1950’erne og 1960’erne er Kristian Illum Wikkelsø (1919-1999), også kendt som kabinetmageren, fordi en meget stor del af hans produktion faktisk var skænke, reoler, dækketøjsskabe og kabinetter. I den brede offentlighed er han nok mest kendt for sin gyngestol, udført i bøg og eg og med sæde i diverse træsorter. Stolen med de ikoniske armlæn blev tegnet i 1958-59 for N. Eilersen, der netop har relanceret den. Det blev også til en stribe lænestole, hvor den mest kendte nok er Model V11, tegnet i 1965 og produceret af Holger Christiansen. Stolen er sammen med en skammel og en matchende sofa blevet genintroduceret af Stouby Furniture.

Den magelige lænestol med de lige linjer og den bløde imødekommende attitude matcher på alle måder Wikkelsøs grundprincip om, at en stol skal kunne favne menneskekroppen, tilfredsstille øjet og være solid og tidløs. Wikkelsø var kendt for aldrig at sidde rigtig oprejst i et møbel – han ville helst slænge sig – og det kommer til udtryk i hans stole. Wikkelsø var udlært snedker, og hans indsigt i håndværket og i materialerne kommer tydeligt til udtryk i hans design. Efter svendebrevet studerede han videre på Kunsthåndværkerskolen, hvor han blev færdig i 1941. Han blev derefter medarbejder hos Jacob Kjær og siden hos makkerparret Peter Hvidt og Orla Mølgaard, inden han i 1954 etablerede sin egen tegnestue. Det blev i den periode til samarbejder med C.F. Christensen, N. Eilersen og Farstrup Stolefabrik for hvem han blandt andet tegnede Plexus-serien. Man finder med mellemrum Illum Wikkelsøs møbler på auktioner. Her er det især hans fornemme skabe, fremstillet af snedkermester William Christensen, der tegner sig for de højeste hammerslag. Nogle af skabene er fremstillet i meget få eksemplarer, hvilket påvirker prisen.

Inspirationen fra Finn Juhl er tydelig i Arne Vodders elegante skænk, som han tegnede i 1959 til Sibast Møbler. AV53-sofaen er designet af ham i 1953 og produceres i dag af Nielaus. Chaiselongen EJ230 er et godt eksempel på, at hans design holder. Arne Vodder tegnede i 1952 denne kommode, som nu laves hos Snedkergården i Them.

Med sans for detaljen

Arne Vodder (1926-2009) er en tredje af 1900-tallest indflydelsesrige danske arkitekter og møbeldesignere, som måske heller ikke står så stærkt i danskernes bevidsthed, men som, ikke desto mindre, har sat markante spor, og som sælger godt på både danske og internationale auktioner. Vodder, der var kendt for sin fine sans for detaljen samt for sin evne til at koble æstetik og funktion på elegant vis, er også en af de formgivere, der bekender sig til Finn Juhls skole – faktisk så meget, at hans design nogle gange bliver forvekslet eller antaget for at komme fra Juhls hånd. At Finn Juhl kom til at præge Arne Vodder i så høj grad, kan nok tilskrives, at han var en af underviserne i de år, hvor Vodder gik på Kunstakademiet. Senere var Vodder også ansat hos Finn Juhl i en periode. Ligesom sin læremester har Arne Vodder en forkærlighed for farver og skulpturelle former, og hans møbler dokumenterer på fineste vis, at han gennem sin lange karriere altid forsøgte at tilføre sine møbler en elegant lethed. Han stole er kendetegnet af lette konstruktioner og en slank polstring, bordene er organisk formede, og hans skænke står på spinkle ben og har lette korpusser.

Ligesom flere af sine samtidige kolleger var Vodder udlært møbelsnedker, inden han søgte ind på akademiet – en kendsgerning, som i høj grad præger mange af epokens møbler, der netop er præget af arkitekternes veneration for træet og dets iboende potentiale. Det gælder også Arne Vodder, der satte stor pris på det naturlige.

Arne Vodder blev i midten af 1940’erne uddannet hos snedkermester Niels Vodder, inden han blev arkitekt fra Kunstakademiets arkitektskole i 1947. Allerede i 1951 etablerede han egen tegnestue sammen med kollegaen Anton Borg – et samarbejde, der fungerede frem til 1976. Makkerparret udviklede i den periode blandt andet et typehussystem og byggede under navnet Borg & Vodder mere end tusinde huse. Samtidig tegnede han møbler for France & Søn, Cado, Bovirke, Fritz Hansen, Vamo og Sibast Møbler. Specielt samarbejdet med sidstnævnte blev særlig frugtbart og var med til at slå Arne Vodders navn fast i USA, hvor præsident Jimmy Carter var en stor fan. Præsidenten har sikkert også fornemmet Arne Vodders evne til at skabe tidløst design af høj kvalitet. Arne Vodder udtalte selv i et interview i 2009 – samme år, som han døde – at godt design for ham både skulle være brugbart og æstetisk smukt.

Vodder var aktiv til det sidste, og han nåede inden sin død at indgå aftaler med flere møbelproducenter, blandt andet Snedkergården, der producerer en kommode og en skænk med navnene Tall Boy og Low Boy. Nielaus fremstiller i dag en række polstermøbler med Vodders signatur, og Erik Jørgensen har netop med stor succes relanceret Vodders chaiselong AV72, der i det nye regi er døbt EJ230. Chaiselongen var i øvrigt det første møbel, som Arne Vodder designede med fuldt metalstel.

Er man til de gamle og patinerede produkter, så dukker de jævnligt op på auktionerne.