17 designprodukter

Grafisk arkitekttegnet reol, poetisk spejl og relanceret, elegant sofa er eksempler på de produkter, BO BEDRE har udvalgt til dig i denne måned.

Web-reol
Stjernearkitekten Daniel Libeskind står bag en ny spektakulær reol. Den har fået navnet WEB og er opkaldt efter internettet, der som reolen rummer et flow af hylder og hulrum. Møblet har et stærkt arkitektonisk udtryk med skarpe visuelle effekter og er tænkt til opbevaring af mange forskellige genstande. Den er udført i det højteknologiske materiale corian. Endnu ikke prissat, Poliform.

Kyudo-stol
Kyudo er designet af Konstantin Grcic for italienske Magis. Den er fremstillet i formspændt birkefinér forstærket med kulfiber. Kyudo betyder noget i retning af bueskydning på japansk, og stolens design er inspireret af professionelt sportsudstyr. Fås også i en lys udgave. Endnu ikke prissat, Roomstore.

Reeno-lampe
Reeno er en ny lampe fra spanske Omelette-Ed. Den er designet af La Mamba og er enkel, men med en overraskende detalje i form af træelementet, der nærmest vokser ud af skærmen, der er fremstillet af marmorstøv. Fås i flere farver med trædetalje i enten ask eller valnød. 4199 kr., Walnut Street.

Box-bakkebord
Det nye bakkebord Box er designet af Peter Johansen. “Selvom Box er lavet i stål, har bordet en lethed over sig. Som når to stykker karton bliver limet sammen. Og netop sammenspillet mellem de tynde linjer og det stærke materiale skaber en god kontrast,” fortæller designeren. Box kommer i to størrelser og fem farver. Fra h 40 x b 33 x d 33 cm, 999 kr., Normann Copenhagen.

Angel-skamme
Gry Holmskovs poetiske Angel-skammel er nu kommet i en barstoludgave på h 62 cm. På samme tid fås den fine møbel-engel nu også i en skinnende kobber-version i begge højder. Skammel, h 42 cm, 1880 kr. Barstol 2450 kr., Addinterior.

Vita-sofa
Nanna og hendes mand Jørgen Ditzel ville udfordre hinanden samt måden at tegne og bruge møbler på. I 1952 var parret klar til at lancere deres nye bud på en sofa tegnet ud fra begrebet organisk modernisme. Vita-sofaen er den dag i dag fornyende i sin form og i sin konstruktion med sin afrundede skal, der svæver på et blotlagt stel i eg. Nu er den blevet relanceret i en 3-personer-sudgave. L 192 x d 71 x h 72 cm, fra 26.700 kr., Getama.

Alba-sidebord
Alba er navnet på et nyt, enkelt og grafisk sidebord, der med sit kobber-look springer på den store metallic-bølge, der raser inden for boligindretning i disse år. Bordet er fremstillet i kobber og lakeret glas. H 61 x b 50 x d 38 cm, 1699 kr., BoConcept.

Nymö-lampeskærm
Nymö-lampeskærmen er inspireret af mode, pop- og punkmusik fra 1970’erne og 1980’erne. Du kan enten hænge skærmen i loftet som en loftlampe eller sætte den på en gulvlampefod og bruge den som gulvlampe. Fremstillet i polyester, bomuld og pulverlakeret stål. Fås i flere farver. Fra diam. 19 cm, 119 kr., Ikea.

Pro-stol
Designeren Konstantin Grcic kaldes ofte vores tids konge af stoledesign. En af mange stole fra hans hånd i år er Pro-stolen, der nu er kommet i en vellykket udgave med armlæn. Fås i seks forskellige farver og med valg mellem træ- eller metalben. Endnu ikke prissat, Flötotto.

Sofa
Morgan er en ny modulsofa, der, som den type sofaer har for vane, kan kombineres i det nærmest uendelige. Karakteristisk er de runde former, de cigarformede ben og fine snedkerdetaljer, såsom tapsamlinger og en massiv træramme i ædeltræ. Designerne bag hedder Karl Rüdiger og Tonny Glismand. Den viste opstilling koster 11.998 kr., Idemøbler.

Malene Birger bog
Malene Birger er indbegrebet af kreativitet og tidløshed, og nu har det tyske forlag teNeues fået et indblik i den danske modedesigners tre hjem og det nye showroom i København. Se, hvad der inspirerer hende, og hvordan hun henter inspiration over hele kloden og sætter nye og gamle ting sammen til et nyt udtryk. 240 sider, 595 kr., teNeues.

Touchwood-stol
Den nye, fine Touchwood-stol fra italienske Discipline er designet af norske Lars Beller Fjetland. Stolen kan stables og har et venligt formsprog udtrykt i gennemfarvet træ, der lader træets tekstur træde igennem. Farvepaletten er behagelig, og så skulle man tilmed sidde godt i den! 2299 kr., Walnut Street.

Møbelsystem og sofabord
Italienske Sabas nye kollektion er et studie i afrundede flader. Sofabordet Haiku, designet af Marco Zito, har to niveauer og fås i to størrelser og farver. Det er fremstillet i lakeret mdf med metalben. Møbelsystemet Madina består af tre elementer, som man kan kombinere eller købe enkeltvis. Den viste kombination af bænk i ask og kirkebær samt to opbevaringselementer måler b 278 x h 104 cm, 18.455 kr. Det viste bord: b 70 x d 35 x h 31 cm, 3460 kr., Lifeform.

Inspireret af den amerikanske popkunstner Jeffff Koons’ værk Balloon Dog har FatBoy skabt en oppustelig hund, der fås i flere størrelser og farver. Den kan skabe opmærksomhed på et sted i hjemmet, der trænger til at blive piftet op, og er kun til pynt. Fra l 153 x h 80 cm, 799 kr. til l 200 x h 250 cm, 2399 kr., FatBoy.

Gulvspejl
Skulpturelle PEG er designet af japanske Nendo for italienske Cappellini. Det organisk formede gulvspejl med de fine detaljer er fremstillet i enten ask, valnød, wengé eller ibenholt. H 160 x d 60 x b 56 cm, 14.500 kr., Designambassaden.

House in Motion udstilling
Med udstillingen House in Motion på Dansk Arkitektur Center undersøges had-kærligheds-forholdet mellem arkitektur og kunst ved at sætte billedkunstner Jes Fomsgaards værker og arkitekt Anders Abrahams rumlige installationer over for hinanden. Fra 11. september til 16. november, Dansk Arkitektur Center, dac.dk

Juul 101-sofa
Den nye sofa, Juul 101, nærmest svæver over gulvet som en let rummelig afslapningsenhed, og dybden, den brede ryg og de store armlæn indbyder til både samtale og søvn. Sofaen er fremstillet i massivt fyrretræ med aftageligt betræk. Sofa på billede med Lavender-betræk: l 350 x h 65 x d 97 cm, fra 23.307 kr., Juul.