Med ansigtet vendt mod vesterhavet

Marianne Bisgaard er ved at tømme bilen, da vi bumler ned ad den smalle strandsti til familiens skarpskårne sommerhus, som er landet blødt i de forblæste Vesterhavs-klitter nær Saltum.

For nu er familien flyttet ind for sommeren – og så har de ikke lyst til at forlade matriklen mere end højst nødvendigt, bare fordi de står og mangler mælk og den slags.

Historien om Marianne og Henrik Bisgaards sommerhus begynder for mange år siden. Grunden havde de nemlig i lang tid kigget på fra Henriks forældres sommerhus et stykke længere ovre i klitrækkerne.

Den sidste ledige grund i området. Dér ville de gerne bygge deres eget. Så de skrev breve til det ældre ægtepar, som ejede den.

Et sortmalet rækværk omkring husets forside danner læ og beskytter den del af huset mod vind og vejr. De fleste af de ældre sommerhuse omkring har græstørv på taget, men på Marianne og Henrik Bisgaards hus vokser der sedum, en blanding af sukkulenter i en smuk rødlig farve.

Marianne Bisgaard er ved at gøre klar til frokost i det helt enkle udekøkken, bygget op i samme materiale som terrassebelægningen – fiberbeton. De store fliser fortsætter indenfor og skaber en rolig og naturlig bund mod den vilde bevoksning omkring huset. Man må nemlig ikke ”holde have”, for klitterne er fredede. Store vinduer åbner huset op mod naturen, og brede træpaneler kan skydes for glaspartierne og på den måde lukke af og beskytte ruderne mod salt.

Harmonien er det første man lægger mærke til, når man træder ind i køkken-alrum og stue. Glaspartierne lukker strandengene indenfor, og de store betonfliser fortsætter udenfor. Farverne og materialerne er naturens: grå, sort, hvid – sten, træ og skind. Ikke for mange møbler og med brændeovnen som skulpturelt fikspunkt og glødende hjerte, når familien er i sommehuset i de køligere måneder. Eames-gyngestole og klassisk sofaarrangement af Børge Mogensen.

Vesterhavets brusende nærvær høres og mærkes konstant i sommerhuset, der har sin egen lille sti, der fører til vandet.

Gertrud Bisgaard på 7 år og veninden Marie hjemme fra vejen i Århus er flyttet ind for ferien og hygger sig på terrassen.

Køkkenet er enkelt bygget op med hvidevarerne i vægdelen og vask i den del, der vender mod stuen. Her er ikke meget mere end højst nødvendigt – ikke engang en opvaskemaskine. Den har Marianne lært at leve uden. Køkkenet er bygget op af en snedker efter arkitektens tegninger.

Klassisk og kærligt Tremmesofaen var faktisk det første møbel, Marianne og Henrik Bisgaard, som ungt nygift par købte for Henriks allerførste løn. Læg mærke til Luxo-arkitektlamperne bag, som går igen både som bord- og væglamper i hele huset, og minder Marianne om sit barndomshjem.

Et kig hen over spisebordet hvor man fornemmer husets linjer. Køkkenet er bygget ind som en del af en funktionskube, som badeværelset bagved også er en del af, midt i huset. Spisebordet er af Hans J. Wegner, den store lampe over hedder Bossa og er fra Lumini.

Et hjørne til inspiration og arbejde er integreret i den ene af husets midterste funktionskuber, der rummer badeværelset og har indgang fra modsatte side. Her sidder Marianne og tegner de kollektioner af børnesko, som hun producerer i sit firma Bisgaard. Også her er Luxo-arkitektlamperne brugt som væglamper. Stolene er fra Hay. Bagved ses husets anden kube, hvor der er integreret en soveplads i hver side. Alle de indbyggede opbevaringsløsninger er skabt af en snedker efter arkitektens tegninger.

Familien Bisgaards sommerhus er fint forankret i naturen, men er alligevel sit eget. De har nemlig valgt at plante rød sedum på taget frem for traditionelt græstørv. Her fornemmer man husets opbygning med en større del og til venstre et anneks, hvor familiens to store drenge har værelser. Mellem de to huse er opstået en fin lækrog.

Betonfliserne giver en rolig bund på grund af deres størrelse og farve. Her er lågerne lukket for sovepladserne i kuben.

Marianne og Henrik Bisgaards soveplads er en hyggelig hule med fladskærm, læselys og det hele. Døren fører ud til lækrogen mellem huset og annekset, hvor teenagedrengene har deres værelser.

Et kig fra arbejdskrogen ud gennem stuen. Oven på kuberne midt i huset kan man klatre op til en rolig plads og læse en bog eller se en film på computeren.

En stille sommerbyge kom forbi Vejret kan være barskt heroppe, men det glemmer man på en dag som denne. Husene skal kunne klare den megen blæst, sand og salt.

Badeværelset er integreret i den ene af husets kuber. Enkelt og funktionelt bygget op i beton. Også her hænger Luxo-arkitektlamper. De fine krukker til løse badesager er hentet med hjem fra Portugal, hvor Marianne og Henrik ofte er nede og se til produktionen af Bisgaard-skoene.

Gertrud og Marie i fuld gang med leg på den solbeskinnede sommerterrasse.

Et værelse i annekset Herude har Valdemar på 17 år og Gustav på 15 år deres frirum og plads til at have venner med på besøg i sommerhuset.

Et hurtigt brus efter en tur i vandet kan klares her bag annekset, hvor den aktive familie også opbevarer deres badeudstyr og andet udegrej.

Mellem huset og annekset er der opstået en dejlig læterrasse, hvor Marianne Bisgaard lige har gjort klar til frokost. Her kan man tydeligt se de store skydepaneler i træ, der kan lukke bygningerne af. Udsigten er der livstidsgaranti på, for strandklitterne er fredede. Havemøblerne er gamle messemøbler, som Marianne Bisgaard har haft udstillet sko på. Puderne fra en lokal Kelim-butik.