Huset ved træet

Sommerhusets ejere har bygget sig et nyt og vidunderligt lyst sommerhus med enkle detaljer.

Det vindblæste fyrretræ
 

© Tim Wahlfried

Det vindblæste fyrretræ ser ud, som om det vil vælte i det næste vindpust. Men det har stået solidt, lige siden den kvindelige ejer var barn, og det bygger i dag bro mellem fortællingerne om det gamle og det nye hus.
Skyggen fra fyrretræet foran sommerhuset i Nordsjælland brydes af solpletter, der danser over sandet og skaber legesyge mønstre i samspil med vinden. Træet har stået her, længe før Mette mødte Jens, fra dengang hun var en lille pige, og der stod et helt andet hus på grunden, hvor hun holdt sommerferie sammen med resten af sin familie. - Det er herfra, jeg har mange af de gode minder om min far. Han var læge og arbejdede altid. Men heroppe, når vi var på ferie, havde han tid. Det er minder, der betyder meget for mig, fortæller Mette og holder en lang, tankefuld pause. Imens skænker Jens vand op, solen bager ned fra en skyfri himmel, og stilheden på terrassen mellem de tre længer føles næsten insiste- rende. Et af de øjeblikke, hvor tiden står stille og alting går i stå i et par sekunder. Så blinker Mette og ser op og fortæller om sommerhusbyggeriet, der begyndte med en nedrivning. - Jeg må indrømme, at jeg græd. Meget. Det er en voldsom oplevelse, når et hus bliver revet ned. Det bliver jo smadret. Først indvendigt, og når ydermurene står tilbage som en tom skal, gør det ondt, siger hun. Men huset med de mange minder fra barndommen skulle ned. Og i dag, i solskinnet på træterrassen, bænket i en teak-stol med Ray- Ban-solbriller for øjnene og grå stænk i håret, fortryder hun intet. Jens forklarer: - Der skulle laves så utroligt meget ved det gamle hus. Nye installationer, ny isolering og en tilbygning. Det kunne blive rigtigt pænt, men ... det vil altid være et hus med en tilbygning. Nu har vi fået lige det hus, vi gerne ville have, siger han. Sagen er nemlig, at de i årevis har forberedt det hus, der nu ligger med udsigt til sandet, vandet og den ufatteligt blå himmel. De har bladret i boligmagasiner, gemt idéer og tegnet streger på papir, før de kontaktede arkitekt Mette Lange, som de har haft et fantastisk godt samarbejde med. - Hun forstod med det samme, hvad vi ville. Hun har været rigtig god til at lytte til vores ønsker, men samtidig stå fast på sin egen professionalisme der, hvor det var nødvendigt, beskriver Jens. Resultatet er blevet et åbent hus, hvor lys, luft og udsigt er de tre elementer, der får ligningen til at gå op. Interiøret domineres af Mogens Koch, Finn Juhl og Bruno Mathsson, der bliver fuldendt med keramik af Bodil Manz til et personligt miks blandet op med vintage-fund og memorabilia. Det hele præsenteres flot i det naturlige lys, der strømmer ind ad vinduerne, og tanken om en pergola er nærliggende - og ikke helt urimelig: Her er i alt 18 muligheder for at åbne op og gå ind og ud. Enten til den den indre terrasse, hvor vi netop har nydt en dejlig frokost og gennemført interviewet over kaffen, eller som nu, hvor parret er på ned til strandengen med bølgende siv på begge sider. - Uanset hvor i huset vi befinder os, kan vi lige vende os om og gå ud af en dør. Det giver en dejlig følelse af at være midt i naturen, forklarer Mette over skulderen.

© Tim Wahlfried

Huset byder på mange muligheder for at åbne op og gå ud. I stuen alene er der tre døre ud til naturen. Maleriet på endevæggen er af Svend Saabye.

© Tim Wahlfried

Stuen er holdt i lyse farver og materialer, og indretningen hælder til den afslappede kulturradikale side. En fræk Kay Bojesen-abe klamrer sig til terrassedøren, der giver adgang til en gangbro, der fører hele vejen rundt om huset. Tæppet foran døren har parrets søn haft med fra Indien, og maleriet over Mogens Koch-reolen har parrets datter malet. Spisebordet er designet af Finn Juhl, og stolene er Mogens Kochs foldestole. I forgrunden to Bruno Mathsson-stole med et par lammeskind, der er dejlige de dage, solen ikke skinner. Gulvet er douglas-planker fra Dinesen, der strækker sig i hele rummets længde.

© Tim Wahlfried

Den idylliske sti gennem sivene er næsten usynlig, indtil man står på den.

© Tim Wahlfried

Den indmurede brændestabel tilfører huset en grad af rustik charme, der klæder den øvrige indretning. Pejsen er en Morsø 5660. Foran den er der brugt tyndpuds fra Weber på gulvet.

Barndommens sommerhus

© Tim Wahlfried

Mettes forældre fik lavet et luftfoto af det oprindelige hus på grunden. Man kan se familien samlet i haven. Her tilbragte Mette og hendes familie mange dejlige somre, og det var med blandede følelser, at hun gik med til at rive det stråtækte hus ned. Men det var i for dårlig stand og lå desuden så langt tilbage på grunden, at man ikke fik fuldt udbytte af udsigten.

© Tim Wahlfried

Fra køkkenet kan man både følge fuglelivet på strandengen, konversere gæsterne i stuen og holde øje med børnebørnene på terrassen. Køkkenelementerne, vask og hårde hvidevarer er fra Ikea. Blandingsbatteriet er fra Vola. Barstolene hedder Gubi 32A - her med lædersæder og ekstra højde på 66 cm. Gulvet er pudset med tyndpuds fra Weber.

© Tim Wahlfried

De praktiske gangbroer i jatoba-brædder skal gå rundt om hele huset, så man kan komme omkring det uden at få sand mellem tæerne. Det er praktisk og giver en flot overgang til omgivelserne.

© Tim Wahlfried

Fra strandengen kan man for alvor se, hvor stort vinduesarealet er. Den praktiske hyggekrog th. er god på blæsende dage og forår/efterår, hvor den er garant for nogle ekstra timer i solen.

© Tim Wahlfried

Endeløs horisiont. Det er let at falde i staver, når man står i køkkent og skuer ud mod den smalle blå stribe vand, der klemmes sammen mellem siv og himmel.

© Tim Wahlfried

Terrassen ligger badet i sollys det meste af dagen, og det er her, parret nyder de fleste sommerdage. De sidste gangbroer omkring bygningen færdiggøres i løbet af sommeren 2014. Her i den lukkede gård vil parret på sigt sætte et brændefyret trækar op, så man selv på kolde aftener kan nyde stjernehimlen mens man ligger i det lune vand.

© Tim Wahlfried

Parret nyder at vågne og åbne ud til den fantastiske udsigt og den friske luft. Alle døre, vinduer og skydedøre er fra Pro Tec. Dragkisten er fra Mettes mor og er gået i arv fra mor til datter siden 1700-tallet. Sengebordet er en skammel, der er bevaret fra det gamle hus.

© Tim Wahlfried

Kogebøgerne står i en praktisk niche, , så de er lette at komme til.

© Tim Wahlfried

Sten fra området bliver brugt dekorativt i træet. En god ven har boret huller, så stenene kan hænges op.

Relaterede Artikler