Skyggen fra fyrretræet foran sommerhuset i Nordsjælland brydes af solpletter, der danser over sandet og skaber legesyge mønstre i samspil med vinden. Træet har stået her, længe før Mette mødte Jens, fra dengang hun var en lille pige, og der stod et helt andet hus på grunden, hvor hun holdt sommerferie sammen med resten af sin familie.
- Det er herfra, jeg har mange af de gode minder om min far. Han var læge og arbejdede altid. Men heroppe, når vi var på ferie, havde han tid. Det er minder, der betyder meget for mig, fortæller Mette og holder en lang, tankefuld pause.
Imens skænker Jens vand op, solen bager ned fra en skyfri himmel, og stilheden på terrassen mellem de tre længer føles næsten insiste- rende. Et af de øjeblikke, hvor tiden står stille og alting går i stå i et par sekunder. Så blinker Mette og ser op og fortæller om sommerhusbyggeriet, der begyndte med en nedrivning.
- Jeg må indrømme, at jeg græd. Meget. Det er en voldsom oplevelse, når et hus bliver revet ned. Det bliver jo smadret. Først indvendigt, og når ydermurene står tilbage som en tom skal, gør det ondt, siger hun. Men huset med de mange minder fra barndommen skulle ned. Og i dag, i solskinnet på træterrassen, bænket i en teak-stol med Ray- Ban-solbriller for øjnene og grå stænk i håret, fortryder hun intet. Jens forklarer:
- Der skulle laves så utroligt meget ved det gamle hus. Nye installationer, ny isolering og en tilbygning. Det kunne blive rigtigt pænt, men ... det vil altid være et hus med en tilbygning. Nu har vi fået lige det hus, vi gerne ville have, siger han.
Sagen er nemlig, at de i årevis har forberedt det hus, der nu ligger med udsigt til sandet, vandet og den ufatteligt blå himmel. De har bladret i boligmagasiner, gemt idéer og tegnet streger på papir, før de kontaktede arkitekt Mette Lange, som de har haft et fantastisk godt samarbejde med.
- Hun forstod med det samme, hvad vi ville. Hun har været rigtig god til at lytte til vores ønsker, men samtidig stå fast på sin egen professionalisme der, hvor det var nødvendigt, beskriver Jens. Resultatet er blevet et åbent hus, hvor lys, luft og udsigt er de tre elementer, der får ligningen til at gå op. Interiøret domineres af Mogens Koch, Finn Juhl og Bruno Mathsson, der bliver fuldendt med keramik af Bodil Manz til et personligt miks blandet op med vintage-fund og memorabilia. Det hele præsenteres flot i det naturlige lys, der strømmer ind ad vinduerne, og tanken om en pergola er nærliggende - og ikke helt urimelig: Her er i alt 18 muligheder for at åbne op og gå ind og ud. Enten til den den indre terrasse, hvor vi netop har nydt en dejlig frokost og gennemført interviewet over kaffen, eller som nu, hvor parret er på ned til strandengen med bølgende siv på begge sider.
- Uanset hvor i huset vi befinder os, kan vi lige vende os om og gå ud af en dør. Det giver en dejlig følelse af at være midt i naturen, forklarer Mette over skulderen.
