Rækkehus indrettet med nyt design og genbrug

Det flotte sildebensparket var en af de ting, som parret faldt for, da de købte huset. Gulvet er lavet i egetræ, og parret synes, egetræ kun bliver smukkere og smukkere med tiden. Sofaen er fra Bolia, og den har efterhånden nogle år på bagen. Parret drømmer om en ny sofa, men om den skal købes eller klunses, må tiden vise. Stolen er en PK 22. Spejlet er fra Rue Verte Plus, og puderne er fra henholdsvis Day Home og Rue Verte Plus. Begge husets ejere foretrækker at købe lamper som helt nye, her fra Louis Poulsen og Luceplan. Det store antikke spejl i stuen er fra Italien.

Eksklusiv og finurlig

Når man besøger dette hjem på Østerbro, forstår man straks, hvorfor parret var 100 procent enige om dette sted, på trods af vidt forskellige krav. I dag har de indrettet det store rækkehus i en stil, der kan beskrives som enkel, eksklusiv og finurlig, og hvor man aldrig ville have gættet, at mange af møblerne er fundet i storskrald.

Da parret skulle finde et passende hus til dem, og deres tilsammen fem børn, var der flere krav, der skulle opfyldes. Hun var vokset op i rækkehus og ønskede at bo tæt på andre familier, mens han var opvokset med store stuer en suite og drømte om en patriciervilla med stuk i loftet. Parret tog ud for at kigge på et rækkehus ved Svanemøllen Havn - et hus, der skulle vise sig at opfylde begge ønsker.

Da vi så, hvor godt det lå, var vi helt solgt. Huset ligger et roligt sted, som var det i forstæderne, men alligevel er vi helt tæt på vand, byen og børnenes skole, fortæller de. Huset skuffede heller ikke, for selvom det var et rækkehus, havde det store flotte stuer, højt til loftet og utrolig smukke gulve.

Vi har boet mange steder, men vi havde fra starten fornemmelsen af, at her var rigtig godt at være. Huset bar tydeligt præg af at være bygget i starten af 30’erne, en stil, vi begge godt kan lide, og som vi synes passer til de møbler, vi har. Desuden er der et helt utroligt lysindfald fra de store vinduer, fortæller parret.

De satte pris på, at huset stort set stod, som da det blev bygget i 1931, tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Bertelsen. Husets forrige ejere havde formået at passe godt på de fleste af husets originale detaljer. Dog var der blevet lavet nogle ændringer rundt omkring, som der måtte justeres lidt på for at finde tilbage til husets originale stil.

Pejsen er sandsynligvis lavet om i 80’erne og var muret op i mørkeblå terrazzo på en meget pudsig organisk og meget voldsom måde. Vi fik derfor en arkitekt til at gennemskue, hvordan pejsen oprindelig havde set ud, dengang huset blev bygget i 1931. Det var en udfordrende opgave, men vi synes, at den er blevet flot og blender langt bedre ind i den tidsånd, huset nu engang har.

De forrige ejere havde slået stue og køkken sammen til et stort køkkenalrum, en løsning, der passer godt til husets store familie, men som stilmæssigt ikke faldt i parrets smag.

Vi valgte at spare penge ved at forbedre køkkenet i stedet for at sætte et helt nyt i. Vi malede derfor køkkenlågerne af kirsebærtræ hvide, skiftede emhætten og byttede de skråmonterede køkkenfliser ud med små og enkle fliser, satte åbne hylder op og udskiftede den voldsomme blå granitbordplade ud med en af træ, forklarer de.

Når man går rundt i huset på 300 m2, lægger man mærke til de mange specielle og interessante møbler og ting, som parret har overalt. Man ville aldrig gætte på, at mange af tingene er fundet i storskrald og ikke har kostet parret en rød reje. Men husets kvindelige ejer har en stor svaghed for at finde ting og sager, en hobby, hun har haft i hele sit voksne liv.

Jeg elsker at finde ting og synes, det er fantastisk, at man kan få en helt ny sofa blot ved at slæbe den hjem et sted fra, og så få den ombetrukket. Hvis vi kører i bil, og jeg kommer forbi et sted, hvor der er sat ting ud til storskrald, sagtner jeg farten, og mine børn siger: “Åh nej mor, nu ikke igen!” Engang kom jeg forbi et dødsbo, hvor de slæbte det ene flotte møbel ud efter det andet. Tingene skulle alligevel på lossepladsen, så jeg fik lov til at tage nogle af dem med mig, fortæller husets kvindelige ejer med et glimt i øjnene.

Men på trods af, at genbrugsentusiasten har en hang til efterladte ting, skal hun dele hjemmet med en mere minimalistisk mand, så det er ikke altid, hun får lov at beholde det, hun finder. Reglen er derfor, at kommer der noget ind, er der noget andet, der må ud. Man fornemmer også enkelheden og det minimalistiske i hjemmet, men tilsat de mange finurlige ting rundt omkring har parret sammen formået at skabe noget helt unikt.

Rullebordet i palisander er arvet fra en onkel. Den gamle bænk, der gemmer blomstermalerier bag puderne, har husets kvindelige ejer arvet fra sine bedsteforældre. Hun kan huske, hvordan hun som barn altid sad på bænken og drak varm kakao.

Et indbygget reolsystem skaber plads til bøger på en diskret og flot måde. Her er der plads til både bøger og kunst i form af forskellige små skulpturer. Reolen fungerer samtidig som porten fra spisestuen til opholdsstuen.

Parret i rækkehuset på Østerbro i København har gjort en dyd ud af at blande nyt design med arvestykker eller ligefrem med møbler fundet i storskrald. Det store hjørneskab er eksempelvis et gammelt apotekerskab, som husets kvindelige ejer har haft, siden hun var helt ung. Dengang gjorde hun rent på Christianshavns apotek, og da det lukkede, fik hun lov til at tage skabet med sig.

Køkkenet havde de forrige ejere sat i, og lige nu fungerer det fint for familien. Emhætten og bordpladen er dog blevet skiftet ud, lågerne er malet, og nye fliser og hylder er sat op.

Pejsen er ført tilbage til, som den så ud, da huset blev bygget.

Et kig fra stuen og ind i spisestuen. Det store vindue ud til haven giver et skønt lysindfald. Spisebordet er et arvestykke, der har fået tavlelak på bordpladen. Lamperne er designet af Tom Dixon, og stolene af Arne Jacobsen.

I soveværelset har husets kvindelige ejer selv farvet sengetæppet. Det var meningen, tæppet skulle være helt ensfarvet, men pga. dets størrelse blev farven ikke ordentligt fordelt, og resultatet blev en blanding af blå og grønne farver mikset sammen. Det nye look faldt i god jord og må siges at være helt unikt. Tolomeolampen er fra Artemide. Det gamle sminkebord er en gave fra Italien. Hørgardinerne, der går helt ned til jorden, skaber en hyggelig atmosfære.

Husets store badeværelse fra 1930’erne har parret ligesom køkkenet ikke ændret ved.

Da parret flyttede ind, valgte de at flytte en stor gammel garage i baghaven og i stedet anlægge terrasse i sten og træ. Brostenene fandt de i Den Blå Avis, og de blev fragtet helt fra en gård i Jylland. Stenene er blå granit fra Rønne, de er fra det forrige århundrede og er ikke til at opdrive længere. De større trædesten er rester, fra da pladsen foran Operaen i København blev bygget. Højbedene er bygget ind i trinene for at få et flot og enkelt look.