Miljøvenlig og flydende arkitektur

Se denne spektakulære by bestående af huse, der giver begrebet havudsigt en helt ny betydning.

EcoFloLife waterness 100 hus med solceller på taget
© EcoFloLife

Disse smukke huse flyder elegant ovenpå vandet. Arkitekterne bag disse spektakulære huse, WaterNest 100, er EcoFloLife, der har stort fokus på den miljøvenlige arkitektur. I en moderne og travl verden er det nødvendigt med et fokus på det bæredygtige design, og derfor har de nu skabt denne unikke flydende by. Men husene er ikke kun miljøvenlige, der er samtidig også sat fokus på eksklusivt design og skøn arkitektur.

EcoFloLife huse forbundet af badebro ovenpå vandet
© EcoFloLife

En badebro forbinder de omkringliggende huse, der alle har en forbløffende udsigt.

Husene kører alle på energi fra solen, og derfor er tagene dækket af solceller, der producerer energi til hjemmet. Det store fokus på miljøet og udsigten til den smukke omkringliggende natur er skabt i håbet om, at ejerne af husene ville føle, at de kom tættere på naturen. Designeren bag projektet, Giancarlo Zema, fik inspiration til husenes udformning fra flydende fuglereder, som vandfuglene bygger ovenpå vandet.

EcoFloLife spisestue med balkon i waternest 100 hus
© EcoFloLife

Fra spisestuen kan man nyde sin mad med udsigt ud over det smukke omkringliggende vand.

Husene består af en stue, køkken, spisestue, badeværelse og soveværelse men kan designes efter behov. Og kan derfor huse en hel familie. Derudover hører en balkon med til alle husene, så man kan nyde den smukke natur i fulde drag. Ligegyldigt hvor man er i huset, kan man nyde den spektakulære udsigt.

EcoFloLife stue i åben forbindelse med spisestuen
© EcoFloLife

Stuen går i åben forbindelse til spisestuen, hvor møbler af bæredygtigt design er gennemgående for alle rummene.

EcoFloLife soveværelse med adgang til balkon
© EcoFloLife

På soveværelset er der direkte udgang til en skøn balkon, der samtidig åbner rummet op med et skønt lysindfald.

© EcoFloLife

WaterNest 100 fås også som restaurant og bar med plads til op til 40 mennesker.

© EcoFloLife

Den ekstravagante arkitektur spejler sig smukt i vandet.