Besøg møbelsnedker Laura Bergsøe
Hos møbelsnedker Laura Bergsøe i Hørsholm er det hjem, hun selv har tegnet, et udstillings- og arbejdssted for hendes mange træprojekter. Indretning er en løbende proces, hvor det eneste faste element er gode materialer og træernes historier.
Af
Intet træ er for specielt. Et rodtræ, et valnøddetræ fra Grenoble, en 6000 år gammel moseeg, takstræ eller pæretræ. Alle træer med god form og historie er potentielt et nyt møbel. For nye træprojekter er det, der bestemmer indretningen hos Laura Bergsøe, der har sit eget møbelsnedkeri. Løbende bor hun med træ i form af reoler, borde, sofaer, som hun selv designer og prøver af for at sælge dem igen, når hun skal i gang med et nyt design. Stationære møbelarrangementer appellerer ikke til Laura, som med mobiliteten har skabt rum til, at sønnerne, Buster på 11 år og Bob på 9 år, er med til at præge indretningen med installationer af træ, der er tilovers fra Lauras produktion. Vinkler og lysindfald er gennemgående for hendes 156 m² store hus i Hørsholm, som hun selv har tegnet og bygget med hjælp fra sin eksmand, venner, familie og naboer.
– Oprindeligt havde jeg gennem 10 år et hyggeligt sommerhus på grunden, som jeg boede i. Desværre kunne det ikke opnå helårsstatus, og derfor tog jeg den svære beslutning at rive det ned. Men inden da noterede jeg mig, hvordan huset lå i forhold til ud- og indsyn fra naboer, træers skygge og lysets gang om huset. Sågar gik jeg rundt på taget med firkantede rammer for at se, hvordan lyset ville strømme gennem en vinduesramme, så jeg kunne skabe den perfekte belysning. Derfor har huset i dag mange vinkler. Når man kender en grund, og hvordan lyset falder på den, er det, som om man allerede kender sit hus, når det er bygget. Samtidig er det også et simpelt og praktisk hus, der er lige til at gå til.
Indretningen hos Laura skifter konstant. Alle rum er et sted, hvor hun kan stille møbler ind, som hun arbejder på, eller hvor hun tester designet. Ordentlige materialer som træ og læder, der patinerer smukt, og som kan skabe følelser, er det eneste faste holdepunkt.
- Mit hjem er helt betinget af mit arbejde. Jeg indretter ikke noget, for at det skal være blivende. Stil er sekundær. Det primære er form, følelse og udtryk – som ændrer sig efter, hvilket træ jeg får ind i huset. Og det afhænger både af, hvilket træ jeg arbejder med for en kunde eller til en udstilling, og hvad mine træpushere, som jeg har rundt omkring i verden, kommer med. For der er mange, som dukker op med træ; en skovfoged, der kommer med en stamme, eller et savværk, der ringer om en mærkværdig træknude, eller en valnød fra Champagneegnen. Så længe det ikke er en metervare, er jeg interesseret. Det, der er vigtigt for mig, er, at træet fortæller en historie, som jeg i min formgivning kan fortælle videre på.
En god forståelse af træ og en nysgerrighed for, hvor det kan føre hende hen i designet, betyder, at hvert møbel, Laura laver, er unikt.
- Årer og knaster, vrid og vimmer i træet hjælper mig med at trække en ydmyg reference til den oprindelighed, træet kommer fra. Mine træflader skal gøre os glade og nysgerrige over for tankerne bag designet og det taktile i materialet. Det vægter jeg højt. Jeg vil gerne give noget af min materialeforståelse og glæde ved træ videre, fordi der med træ følger en ansvarsfølelse for at værne om klodens fuldstændig fantastiske ressourcer.

Som en kommentar til palæobølgen har Laura designet et spisebord, som er lavet af røget eg med hendes karakteristiske sommerfuglesamlinger i 6000 år gammel moseeg og et jernstel, der skyder i alleretninger fra gulvet. Ved bordet kan man sidde i rundkreds og spise stenalderkost, imens man rører ved træ, der voksede over vores forfædres hoveder. Stolene er tegnet af Hans Olsen. Et par stykker stammer fra Lauras morfars barbersalon og er suppleret med flere stole fundet på Lauritz.com. Lysekronen har Laura købt usamlet i en pose på Lauritz.com, og hun har selv samlet den prisme for prisme. Billedet på væggen er af Balder Olrik.

Laura og Buster på 11 år i havens hængekøje.

Laura har tegnet og bygget huset med sin eksmand, hvor de mange vinkler skaber et fantastisk lysindfald.

Endnu et sofaprojekt i stuen har sendt den gamle ud ad døren. Den nye består af to madrasser, der sammen med puder og hynder kan flyttes rundt i huset og haven efter behov. I den kreative proces foretrækker Laura, at rummet er skrællet for andre sofaer, som kan virke forstyrrende. Sofabordet er lavet af fugleøjepoppel fundet i Tyskland, og benene af stål er flettet med vegetabilsk garvet læder, som Laura ofte bruger på sine stel. Jieldélampehovedet er et loppefund kombineret med et stel af teaktræ. Laura har byttet sig til stolene, der er designet af Hans J. Wegner. Gulvet er lavet af douglasbrædder i B-kvalitet, med masser af knaster, som hun har boret ud og erstattet med træpropper.

Wegnerstolen er en blanding af Y- og Kinastolen og findes i kun 120 eksemplarer, hvor Laura var så heldig at bytte sig til to. Skamlen under har hun selv lavet, og den tjener som udstillingssted for børnenes værker, som de konstruerer ud af træting, der er blevet tilovers på værkstedet. En kurv fuld af ruller med linealer og afdækningspapir, hun kan tegne på, står parat til Laura, når hun arbejder i stuen. Afslappet ro finder familien i Eero Aarnios Hanging Ball Chair.


Skrivebordet af takstræ og mirabelle er lavet af træer fra Arboretet i Hørsholm, der rummer en unik samling af eksotiske buske og træer, som placerer stedet mellem at være en park og skov og ikke mindst et sted, hvor Laura kan høste smukke træer. Billedet er malet af Lauras farfar og forestiller udsigten fra familiens sommerhus på Bornholm. Lampen er fra Artemide.

Et stilleben lavet med samlinger fra naturen og en Kay Bojesen-abe, som fik hovedet revet af, da børnene syntes, at den kunne blive mere interessant med en ny krop.

Skiftende arbejdsstationer er en del af Lauras rutiner, og hun har gjort det muligt med en skrivebordsplads under reolen, hvor hun enten kan stå eller sidde på en barstol. Kommoden i cubamahogni er et arvestykke, og bakken i zebranotræ med sommerfuglesamlinger er lavet af Jacob Herman. Billederne på gulvet er gamle reklameplakater for Mogens Koch og Wegner. Skrivebordsstolen er Arne Jacobsens Oxford Chair.

I Lauras værksted skabes unikke stykker møbler på bestilling. Her bliver der flettet af læder og lavet sommerfuglesamlinger af alle træsorter.

Et hvidt Kvik-køkken skaber en neutral baggrund til køkkenbordpladen af bubingatræ, der er lavet i ét stykke. Båden af træ, der hænger på væggen, er skåret af Lauras tipoldefar. Tekanden i vindueskarmen er fra Bodum. Vandkanden er fra Georg Jensen.

De to metal-barstole i køkkenet er designet af Harry Bertoia for amerikanske Knoll.

Laura har selv bygget sengen, hvor en hård futonmadras er stedet, hvor familien samles om tv og film. Tæppet er et kelim, og ryghynden har hendes polstrer lavet af Kvadratstof med læderknapper. Over sengen hænger billeder af Ib Spang Olsen og en hjort, som Lauras svoger har skudt.

Brændeovnen fra Rais er fundet i Den Blå Avis. Lampen over har Laura selv designet af flammet birkefiner.

Vitrinen på væggen stammer fra en købmandsforretning, hvor den har hængt udenfor siden 1952, indtil Laura købte den. Nu rummer den hendes glassamling af gamle Chr. VIII-glas med mundblæste detaljer. Den grønne dåse stod i Lauras morfars barbersalon med lakridskonfekt. Gulvvasen af sort keramik er antik med originalt bambusflet. Lanternen er fundet hos en japansk antikvar.

Briksen og havestolene har Laura skabt, så familien kan være ude det meste af året.

Hvert forår har Laura et nyt projekt. Halvtaget er et af forårsprojekterne og noget af det bedste, hun har lavet, fordi der også er en pejs, som giver varme og lys på de kølige aftener. Den balinesiske bænk er fundet på Lauritz.com, og bordet er et loppefund.


Adirondackstolene til sommerens solskinstimer har Laura fundet på genbrugspladsen.
