Ved Blåvand på den jyske vestkyst ligger Hvidbjerg Strand. En oase, som på fineste vis kombinerer dansk arkitektur, natur og mad - og er en smuk ramme for et tiltrængt pusterum i hverdagen.
Fra hotellet kan du kigge ud over Vesterhavet. De barske, åbne vidder, der har haft stor betydning for familien, der driver stedet.
- Jeg elsker Vesterhavet. Stranden, luften, arealerne. At der er plads og ro. Jeg er opvokset her, og det er en gave at få lov at udvikle Hvidbjerg Strand og et privilegium at arbejde for at gøre vores gæster glade, fortæller Steen Slaikjær, der driver stedet sammen med søsteren Lene.
Søskendeparret Steen og Lene Slaikjær er begge vokset op netop på Hvidbjerg Strand. Det hele startede nemlig i 1976, hvor deres forældre åbnede en campingplads, der hurtigt fik vokseværk.
I år 2000 overtog Steen og søsteren og besluttede sig for at tage Hvidbjerg Strand til et nyt niveau - de udvidede stedet med blandt andet nye hytter, Badehotellet og et wellness-område.
Dansk arkitektur
Tegnestuen Baks Arkitekter fra Aarhus fik den spændende opgave at udvide Hvidbjerg Strand.
- Det var vigtigt for os, at skabe bygningerne på en måde, hvor de falder naturligt ind i naturen og er med til at forstærke den stemning, der er i området, fortæller Steen Slaikjær.
Hovedbygningen, Strandhotellet, fik derfor et kobbertag, fordi man ønskede et luksuriøst materiale, der får smuk patina med årene.
Her er værelserne også indrettet i mere traditionel, romantisk stil, med stribede tapeter og høje træpaneler, som man kender det fra det klassiske badehotel.
Også på værelserne er vandet trukket med ind i indretningen – badeværelserne på Badehotellet er holdt i traditionel stil, men med moderne luksusdetaljer.
Her finder gæsterne nemlig den ultimative luksus, når det drejer sig om toilettet – Geberit AquaClean douchetoiletter, der nænsomt vasker dig med lunt vand og tørrer blidt med luft efter toiletbesøg, er standard på alle værelser.
- Vi ville gerne give vores gæster en oplevelse og prøve noget nyt. Der er endnu ikke så mange hoteller i Danmark, der tilbyder douchetoiletter, men især de udenlandske gæster kender dem allerede. De reaktioner, vi har fået, er, at det er en lækker oplevelse. Forældrene siger det er velvære, og børnene synes, det er sjovt, siger Steen Slaikjær.
Renhed og rene linjer
Designeren Christoph Behling står bag Schweiziske Geberits douchetoilet AquaClean Mera, som er den model, der er installeret på Hvidbjerg Strand.
AquaClean-toiletterne har allerede vundet indpas i mange luksuriøse hjem i Danmark - men det kræver måske en kulturændring hos de fleste af os, at købe et toilet der vasker med lunt vand og tørrer dig efter toiletbesøg.
Vi bruger vand til at vaske hænder og hår – hvorfor ikke være lige så hygiejniske, når vi har været på toilettet?
Læs mere på www.geberit-aquaclean.dk