© Nemo’s Garden

Se drivhuset, der gror jordbær på bunden af havet

Dette vilde drivhus på havets bund får på magisk vis jordbærplanter til at vokse med lynets hast.

På bunden af havet, seks meter under havets overflade, findes verdens måske vildeste drivhus. Her opstartede Nemo’s Garden for tre år siden et projekt med henblik på at få planter og frugt til at vokse i et drivhus under vandet tæt på Italiens kyst.

Dykker og stifter af Nemo’s Garden, Sergio Gamberini, begyndte sammen med gruppen Ocean Reef Group at fremstille små, transparente balloner, som, efter at være sunket ned på bunden af havet, skulle fyldes med luft. Her blev ballonerne spændt fast til bunden med et anker, og små frø blev sået inde i ballonerne.

Læs også: Her er verdens smukkeste drivhuse.

De små balloner fungerer nu som drivhuse, hvor særligt jordbærplanter trives og vokser hurtigt. Og fordi temperaturen i vandet er konstant, og drivhusenes form gør det muligt for vand at fordampe, bliver planterne hele tiden genopbygget. Derudover er det særligt de store mængder kuldioxid, som får jordbærplanterne til at vokse væsentligt hurtigere end normalt.

Se billeder af de vilde undervands-drivhuse nedenfor og læs mere om Nemo’s Gardens sjove projekt.