Planer om endnu et højhus i Downtown Aarhus

Aarhus er en af Europas mest innovative storbyer, når det gælder arkitektur. En helt ny skyline materialiserer sig i disse år i midtbyen. Læs om det nyeste højhusprojekt på 16 etager.

16 etager med restaurant og skybar på toppen

© Illustration: Architema Architects

“Europcar i Sønder Allé overfor rutebilstationen lægger an til et markant skifte,” kan man læse i Aarhus Stiftidende, og ordet 'rutebilstation' siger det hele. Vi befinder os i den jyske hovedstad, hvor de heldigvis stadig har rutebiler - og stationer. Men den jordnære tone snyder, for udviklingen af byggerier i Aarhus går for øjeblikket så stærkt og strækker sig i den grad mod himlen, at det lægges mærke til i hele verden. New York Times har for nylig udråbt byen til den vigtigste by i Europa, og der går ikke en uge uden en ny vinkel på byplanlægningen. For eksempel det omtalte projekt. Her er der planer om at bygge en etageejendom i 16 etager – oven i købet med restaurant og skybar øverst, for den slags skal en storby have flere af i 10'erne.

Ny skyline i Downtown

© Illustration: Architema Architects

Højhuset på Sønder Allé er en del af den avancerede byplanlægning, som Aarhus Byråd tumler med i disse år. Projektet har endnu ikke været gennem hele godkendelsesprocsessen. Der er planer om flere høje bygninger i samme område, og de skal tilpasses omgivelserne – og hinanden. På disse illustrationer fra arkitektfirmaet Architema Architects kan man blandt andet se, hvordan etageejendommen kommer til at se ud fra DOKK1, det prisvindende kæmpe-bibliotek tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.

Læs mere om byudviklingen på stiften.dk.

© Illustration: Architema Architects

null