
Kirke fra 1564 genopstod midt i mexicansk sø
Beboerne i Chiapas, Mexico, fik en overraskelse, da de kiggede ud på Malpaso-dæmningen forleden. En ældgammel kirke stod pludselig midt i vandet.
AfMette Nexmand
Kirken stod under 30 meter vand
Kald det global opvarmning, tidernes gang, historiens evne at gentage sig selv, et mirakel måske ...
I hvert fald har internettet kogt over de seneste dage med en unik historie fra Mexico. Efter en lang tørkeperiode i Chiapas-området sank vandniveauet så kraftigt i Malpaso-dæmningen, at en kirke fra 1500-tallet pludselig stod der med klokketårn og det hele.