Det lyder afsindigt: En skyskraber i træ. Men det er er faktisk det, som den stockholmske tegnestue Anders Berensson Architects har stillet i udsigt. Og det er ikke helt ude i skoven.
Flere steder i verden er der faktisk projekter på vejen, som vil udnytte det nye komposit-laminat, som træindustrien har udviklet: CLT eller cross-laminated timber.
Denne tømmertype udmærker sig ved at være særdeles bæredygtig, både konstruktivt og miljømæssigt.
Anders Berensson Archictects har udtænkt den nye skyskraber kaldet "Trätoppen" til det centrale Stockholm.
Og det skal ligge på et helt bestemt ikonisk sted: nemlig OVEN på et allerede eksisterende ikonisk parkeringshus: Parkaden Car Park, som er tegnet i 1960'erne af den berømte svenske arkitekt Hans Asplund.
Lignende højtvoksende CLT-projekter er blevet foreslået andre steder i verden, blandt andet til London og i Bordeaux. Før man ved af det, står det første færdigt, og måske bliver det Trätoppen i Stockholm.
Det lyder stadig vildt, at træ skulle have den bæredygtighed, men det er jo allerede på en anden måde det mest bæredygtige materiale, der findes. Så hvem ved? Måske kan CLT-træ også bære hele 39 etagers skyskraber i træ.