Dette er en børnehave ...

Mange arkitekter mener, at beton kan have masser af bløde værdier. Dette er en ny og højt estimeret børnehave i Schweiz, men der mangler noget ...

Minimalisme for børn?

Pierre-Alain Dupraz Architecte er minimalist til fingerspidserne, og det ses tydeligt på arkiktens seneste opgave, som er en børnehave beliggende ved Geneve Søen i Schweiz.
Designsitet Dezeen er vilde med bygningen og viser en række billeder fra rummene, inden det store ryk ind af børn.

Arkitekten har været meget inspireret af japansk arkitektur og har tænkt bygningen som en 'flydende enhed'.
Minimalismen er så gennemført, at de lave bygninger næsten går i ét med terrænet.

Pierre-Alain Dupraz Architecte står bag den splinternye børnehave i Schweiz. Børnene er vist ikke rykket helt ind endnu ...
Det har været arkitektens hensigt at 'sænke skolen ned' i landskabet, så den ikke generer øjet eller dominerer overhovedet.

Men ret skal være ret, for betonen har faktisk silkeblød overflade i disse rum. Det ligner næsten marmor og er et behageligt materiale at være omsluttet af.