© Troldtekt

Arkitekten guider: Giv dine lofter en bærende rolle i indretningen

Lofter skal ikke absolut være neutrale og nedtonede. Tværtimod kan de løfte look og stemning i din bolig, samtidig med at de sikrer god akustik. Læs med her, hvor arkitekt hos Troldtekt, Michael Christensen, giver inspiration til at tænke akustiklofter ind som et designelement.

Er du til et nordisk udtryk med diskrete linjer? Eller iøjnefaldende farver og markante detaljer? Lofter kan tilføre mere til indretningen, end du måske lige tror. Ikke alene kan de tilføje farve og give karakter – de kan også gøre en betydelig forskel for stemningen og ikke mindst akustikken i din bolig.

Det fortæller arkitekt hos Troldtekt, Michael Christensen. Han har designet en serie af karakterfulde akustiklofter, som med sine geometriske linjer, lydabsorberende egenskaber og elegante farvepalet både er smukke at se på og bidrager til et behageligt indemiljø:

– Sten, glas, gips, beton og stål er populære materialer i boligen, mens gardiner og tæpper sjældnere finder vej til indretningen. Den cocktail kan give store akustiske udfordringer, fordi lyden bliver kastet rundt mellem de hårde flader og gør samtale til støj. Det er derfor populært at bruge hjemmets største flader, lofterne og væggene, til at regulere akustikken. Samtidig kan du tilføje et stofligt og karakterfuldt udtryk til dit hjem.

Se med her, hvor arkitekten deler tre overvejelser, du med fordel kan gøre dig, når du skal finde en akustikløsning, som matcher dit temperament og din indretning.

Du kan opleve designserien i Troldtekts nye showroom i Gardergården i København.

© Troldtekt

3 overvejelser, når du vælger akustiklofter

1. Er du til det diskrete eller markante?

– Loftet er den største flade og spiller derfor en stor rolle for hjemmets samlede udtryk. I højloftede rum kan et oplagt valg være Troldtekt line med langsgående spor hen over den samlede overflade. I huse med lavere til loftet passer den nyeste løsning, Troldtekt v-line, godt ind. Den løsning har mere diskrete spor, men giver stadig en ”designfaktor”.

Hjemme hos designer Bruno Jakobsen er der kælet for både grundplan og materialer. Blandt andet er det sorte loft Troldtekt line en vigtig ingrediens i husets samlede udtryk.

© Troldtekt

2. Lyst og let eller mørkt og modigt?

– I en del år har lyse og lette farver domineret i boligen. Det gør de stadig, men vi ser en tendens til, at flere er modige nok til at trække mørke farver ind. Det kan give en særlig intimitet, men kræver også stram styring af designet og hjemmets øvrige detaljer. Personligt mener jeg, at sorte og mørke lofter kræver en vis rumhøjde.

– Med en Troldtekt designløsning er der frit valg på farvepaletten. Mange vælger at trække naturen ind i huset med vores plader i lys eller grå natur. Hvid er stadig den mest populære farve på malede plader, men i de seneste to-tre år har vi klart solgt flere lofter, som enten er sortmalede eller har en mørk specialfarve.

Arkitekt Michael Christensen foran en væg med den karakterfulde designløsning Troldtekt rhombe i en smuk specialfarve.

© Troldtekt
© Troldtekt