Arkitekt: "Lesbos har brug for folk, der kan bygge noget af ingenting."
Fire danske arkitektfirmaer er gået sammen om at hjælpe flygtninge på Lesbos. De er fx med til at bygge trapper op af klippesider ved ankomststederne, fortæller Dorte Mandrup, en af initiativtagerne.
Af"Det var et chok at stå i det samme mudder som de mennesker."
Den græske ø Lesbos er en såkaldt 'stødpude' for hundredetusinder af flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika. En forblæst, rå transithal i ventetiden, før de mange mennesker skal sluses videre op gennem Europa.
I januar er Middelhavet mørkt og piskende koldt, og temperaturerne på land kommer sjældent over 6-7 grader. Det er ikke en ferielejr med retzina i skyggen af eucalyptustræer.
De mange flygtninge fra især Syrien er frysende, forkomne og har desperat brug for noget så elementært som læ. På Lesbos bor 90.000 mennesker fast, og til sammenligning kom der mere end 400.000 flygtninge i 2015.
- Vi var nogle arkitekter afsted på efterårsferie på Lesbos. Sommerhuset ligger på den side af øen, som ikke er berørt, men vi besluttede at tage over for at se de steder, hvor flygtningene ankommer. Det var en chokerende oplevelse. Selvom vi godt var klar over situationen, var det noget andet at stå midt i det samme mudder som de mennesker, fortæller arkitekt Dorte Mandrup.
Sammen med tre andre danske arkitektfirmaer har hun taget initiativet til at sende fagfolk med bygge- og organisationsevner til den hårdt prøvede græske ø.
Der er mange frivillige nødhjælpsarbejdere og ngo'ere tilstede på Lesbos, men noget vigtigt mangler – mennesker med erfaring indenfor byggeri.
Derfor har Dorte Mandrup Arkitekter, Henning Larsen Architects, BIG og Schønherr valgt at sende arkitekter afsted. Det er firmaer med international spændevidde og berøringsflade, og som Dorte Mandrup udtrykker det:
- Der er brug for voksne mennesker, som har organiseret byggeprojekter og kan skabe noget på stedet, siger Dorte Mandrup. Det er ikke nogen hemmelighed, at Lesbos har tiltrukket mange frivillige fra hele verden, og det er godt at se medmenneskeligheden. Men samtidig har stedet også været trækplaster for yngre og naive mennesker, som ser sig selv stå med de små børn i strandkanten. Dem er der ikke brug for - for at sige det lige ud. Der er et desperat behov for mennesker med praktiske uddannelser og projektledererfaring. Folk, der kan udtænke løsninger til, hvordan man får mudder og afføring til at holde op med at drive ned af bjergsiden, som Mandrup udtrykker det.
