Chai blanding
© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Lav din egen chaiblanding

Fordelen ved at lave sin egen chaiblanding er den rene smag, som er velkrydret og usødet.

Hjemmelavet chaiblanding

Den færdige chaiblanding er en sød værtsgave, især hvis du kommer den i et lille fint glas. Brug et lille manilamærke til at skrive trækketid og tilberedning på, så modtageren ved, hvordan den velduftende te bør serveres.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 glas

  • 2 spsk. hele kardemommefrø
  • 1 spsk. hele nelliker
  • 1 tsk. sorte peberkorn
  • 1 tsk. fennikelfrø
  • 4 stjerneanis
  • 5 kanelstænger
  • 200 g assam (alternativt grøn te)

Sådan gør du

  1. Rist kardemommefrø, nelliker, sort peber og fennikelfrø på en tør pande, til de begynder at dufte.
  1. Stød krydderierne en smule i en morter.
  1. Bland krydderier, stjerneanis og kanelstænger med teen, og fordel i to glas med tætsluttende låg – alternativt en lille dåse.
  1. Teen brygges som almindelig te.
  1. Bind et lille manilamærke omkring, og skriv trækketid på.
  1. Teen smager bedst, hvis den spædes op med varm mælk.