
Lynstegt rødkål med tyttebær
Denne opskrift på lynstegt rødkål med tyttebær er super nem at lave og det perfekte tilbehør til andestegen.
AfGitte Heidi Rasmussen
Opskrift på lynstegt rødkål med tyttebær
Arbejdstid: 20 minutter
Tid at koge: 30 minutter
Antal personer: 6-8
Det skal du bruge:
- 1 lille rødkål, ca. 600 g
- 1 spsk. andefedt
- 1 dl rødvinseddike
- 1 dl konc. ribssaft
- 1 tsk. flagesalt
- 100 g tyttebærsyltetøj eller ribsgele
Sådan gør du:
- Snit kålen fint, og lynsteg den i andefedt i en wok eller sautergryde, 2 min.
- Tilsæt eddike, når kålen er faldet sammen, og kog kraftigt, 2 min.
- Hæld ribssaft over, tilsæt salt, og kog kraftigt, til væden er næsten fordampet.
- Vend syltetøj eller gelé i, varm kålen igennem, og smag til.
- TIP Gammeldags version! Ønsker du en mere klassisk rødkål uden bid, så lad den simre under låg, efter ribssaften er tilsat, 30 min.
- TIP Jul i god tid! Lav kålen i forvejen, og varm op inden servering. Rødkål kan holde sig op til 1 uge på køl, men kan også fryses ned.