
Tigerrejer i en frisk nektarin- og rucolasalat
Få opskriften på den saftige og farverige salat her.
AfMartina Hunglinger
Nektarin, fennikel og rejesalat
(4-6 personer)
- 2 meget modne nektariner, halveret, udstenet, i tynde både
- 2 runde små fennikler, skåret i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern
- (gem de grønne toppe fra fenniklen til dekoration)
- 1 bundt rucola, revet i mindre stykker
- 2 spsk. mynte, groft hakket
Citron-sennepsdressing:
- 2 tsk. grov Dijonsennep med hele korn
- saft fra 1 citron
- skræl 2 stykker af en ubehandlet citron, brug kun det yderste, de hakkes meget fint
- 60 ml olivenolie
- salt
Marinerede rejer:
- 125 ml olivenolie
- 1 fed hvidløg, skåret i mindre stykker
- 1 lille frisk chili, skåret i ringe
- 1 tsk. citronsaft
- 12 store rejer (ca. 250 g), pillede, behold skallen for enden af halen
Sådan gør du:
- Tag en mellemstor skål, og pisk olivenolie, hvidløg, citronsaft, chili og salt. Gem lidt af blandingen til at hælde over rejerne lige før serveringen. Hæld resten af marinaden i en plastpose sammen med rejerne. Luk, og marinér i køleskabet i 2 timer (eller op til 24 timer).
- Pisk sennep, citronsaft og citronskal til salatdressingen i en lille skål. Rør langsomt olien i, og smag til med salt.
- Varm en stor jernstegepande op til højeste temperatur i 2 min. Tilføj rejerne, og steg dem på mellemvarme, indtil de er lyserøde og gennemstegte i omkring 5 min.
- Bland i mellemtiden rucola, fennikel, mynte og skårede nektariner i en salatskål, og anret med grillede rejer og grønt fra fenniklen. Hæld med løs hånd citron-sennepsdressingen over, og servér, mens rejerne stadig er varme.