Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Sprød tærte med perlehøne, hokaidocreme og hytteost

Der er lidt luksus over at få sin helt egen lille, knasende tærte. Forkæl dine gæster med den lækre opskrift.

© Pia Enghild - // Alt service er fundet hos Gl. Rye Antik.

Sprød tærte med perlehøne, hokaidocreme og hytteost

Det skal du bruge:

Tærtebund

  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 spsk. olie
  • ½ dl. hvidvin
  • ½ dl. hvedeklid
  • ½ dl. vand
  • ¾ dl. mel

Fyld

  • 2 stk. perlehønebryst (alternativt kyllingebryst)
  • ½ stk. hokaidogræskar
  • 1 spsk. smør
  • 4 dl. vand
  • 1 spsk. cremefraiche
  • Salt og peber
  • 2 stængler sølvbeder, skyllet og skåret i strimler
  • 1 lille bæger hytteost

Sådan gør du:

  1. Rør ingredienserne til tærtebunden sammen, og lad dejen hvile tildækket på køl i mindst 4 timer, men gerne natten over.

  2. Rul dejen tyndt ud på et melstrøet bord, og skær den ud i fire runde stykker – evt. efter en underkop eller en oval tallerken. Bag tærtebundene ved 180° i 12-18 minutter. Lad dem gerne køle af på vinflasker – det giver en fin, buet form.

  3. Skræl hokaidogræskarret, rens det for kerner, og skær i grove tern. Sautér græskarternene i smør i 3 minutter, og tilsæt vand. Kog under låg i 15 minutter, og lad det trække under låg i yderligere 15 minutter. Pisk det kogte græskar til puré med cremefraiche, salt og peber, og sæt hokaidocremen til side.

  4. Strø perlehønebrystene med salt og peber, og steg dem 6-7 minutter på hver side. Vær opmærksom på, at de skal være helt gennemstegte.

  5. Anret tærterne med en god skefuld hokaidocreme spredt på hver tærtebund, og læg et par skiver perlehønsebryst på hver. Afslut med sølvbeder, hytteost og sort peber.

Relaterede Artikler