
Sprød oksefilet med forårsgrønt
Delikat, enkel og utrolig velsmagende ret, som smager af dansk forår.
AfØnsker du en mildere kødsmag, kan kødet erstattes af kylling eller svinemørbrad.
4 personer
oksefilet eller oksemørbrad 1 stk., ca. 800 g
olivenolie og smør til stegning
nye kartofler 600 g, vaskede og med skræl
nye gulerødder 1 bundt med top
agurk 1 stk.
babyspinat 100 g
krydderurter 1 lille håndfuld
Mormordressing
piskefløde 1 dl
citron saft af 1
sukker 2 tsk.
peber en smule
• Varm olie og smør i en stegegryde, og brun ved høj varme oksefileten, indtil den får en sprød, brun overflade.
• Læg kødet i et fad, og steg det i ovnen ved 175°, til kernetemperaturen er 55°.
• Tag kødet ud, og lad det hvile tildækket ca. 10 min.
• Vask kartoflerne, og kog dem lige netop møre. Afdryp.
• Skrub gulerødderne, og damp dem et par minutter.
• Skær agurken i skiver på langs med en kartoffelskræller.
• Skyl og slyng spinaten tør.
• Vend kartoflerne med gulerødder, agurk og spinat, og fordel på tallerkener.
• Pisk fløden til let skum. Tilsæt citronsaft, og justér smagen med sukker og peber.
• Skær kødet i skiver, og anret på tallerkenerne.
• Dryp dressingen over, og drys med krydderurter.