© Anders Schønnemann

Roastbeef a la thai-salat

Grøntsager krydrede med fishsauce, lime og ingefær er herligt til oksekød.

Opskrift til 4 personer

roastbeef 1 stk. af tyksteg
salt og peber
koriander 2 tsk., stødt (krydderi, ikke urt)
smør og olie til bruning

olie 3 spsk., neutral
limesaft fra 2 stk.
sukker 1 tsk.
ingefær 1 spsk., friskrevet
Fishsauce 2 tsk.
spæde gulerødder 1 god håndfuld, behold lidt af toppen
sukkerærter 300 g
forårsløg 2 stk.
urter evt. lidt friske

Sæt ovnen på 160°.

Gnid kødet med koriander, salt og peber. Kom smør og olie på en pande, og brun kødet på alle sider.

Sæt et stegetermometer midt ind i kødet, og sæt i ovnen.

Steg kødet indtil det har en temperatur på 58°. Det tager ca. 20 min. Tag ud.

Bland dressing i en skål, og juster smagen med sødt og surt ved at smage dig frem.

Sæt en stor gryde med letsaltet vand over.

Kog gulerødder og sukker-ærter i 2 min., tag op og afdryp.

Skær forårsløg i tynde skiver.

Vend grøntsager i dressingen.

Skær kød i tynde skiver, og fordel på et fad eller fire tallerkener.

Læg grøntsager herpå, og server – gerne med et drys hakkede urter over.