© Pia Enghild

Emmerbrød

En opskrift på lækkert, rustikt tilbehør til middagen.

Opskrift:
vand 3 dl
gær 10 g
olivenolie 2 spsk.
emmermel/rugmel 1 dl
hvedemel 7 dl
fint salt 2 tsk.
emmermel/rugmel til bordet

Kom vandet i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt olivenolie og de 2 slags mel. Ælt dejen med en håndmixer eller røremaskine påsat dejkroge i ca. 10 min. Tilsæt saltet, og ælt i yderligere ca. ½ min. Lad dejen hæve tildækket i køleskabet i mindst 6 timer – gerne natten over.

Varm ovnen op til ca. 300° – det er vigtigt, at ovnen er så varm som muligt. Vælt forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord og vend den rundt, så der kommer mel over det hele. Skær dejen ud i små flutes a ca. 3 × 12 cm, og løft dem over på plader med bagepapir. Læg dem med skærefladen opad og bag dem midt i ovnen, én plade ad gangen, i ca. 12 min. Sæt brødet på bordet – det er godt til hele menuen.