
Tarteletter med gedeost og rødbede
Hjemmebagte tarteletter er luksus. Vi laver en lidt utraditionel udgave. Bag tarteletterne i god tid, og lun dem lige inden servering.
Af4 personer/8 tarteletter
Butterdej 1 pakke
Muffinsforme 16 stk., i silikone
Rødbeder, 400 g
Olivenolie 1 spsk.
Clara friis-pærer 2 stk.
Babyspinat 100 g
Gedeost i olie 150 g
Olivenolie 2 spsk.
Mandler 50 g, røgede saltede
• Fold butterdejen ud, og udstik 8 cirkler a ca. 8 cm i diam.
• Tryk dejen fast i de 8 af formene, og prik med en gaffel.
• Sæt en form magen til oveni, så tarteletterne beholder formen under bagningen.
• Bag tarteletterne i ovnen ved 200° i ca. 10 min.
• Fjern de øverste silikoneforme, og bag tarteletterne i yderligere ca. 8 minutter, til de er sprøde og gyldne.
• Afkøl helt, og gem, evt. i en kagedåse.
• Kog rødbederne møre, ca. 45 min. afhængigt af størrelse.
• Gnub skrællen af, og skær i mundrette stykker.
• Skær pærerne i kvarte, fjern kernehuse, og skær i både.
• Skyl og slyng spinaten tør.
• Vend de lune rødbeder med pærer, spinat, gedeost, olivenolie og hakkede mandler.
• Fordel fyldet i tarteletterne, og servér.