Skummende majssuppe

Majssuppens sødme får salt modspil af sprødristet panchetta og kantereller. Servér den rygende varm!

© Pia Enghild

Opskrift til 4 personer

majskolber 2 stk.
bananscalotteløg 1 stk.
smør 50 g
hønsefond 5 dl
hvidvin 1 dl
fløde 1 dl
sødmælk 2 dl
kantareller 150 g
panchetta 100 g
timian 4 stilke

Skær majs fra kolben med en savtakket kniv.

Lad smørret bruse op og brune let af i en stegepande, og sautér hakket løg og rå majs i 3 minutter under omrøring. Tilsæt hønsefond, vin, sødmælk og fløde, ogkog det i 20 minutter under låg.

Blend grundigt, og si evt. suppen, inden du hælder den tilbage i gryden og holder den varm.

Skær roden af kantarellerne, og børst lamellerne fri for jord og bladdele med en lille pensel. Skær panchetta i aflange tern, og rist dem på en stegepande ved svag varme, til de er rødgyldne. Skru op for varmen på panden, og steg svampene med panchettaen i 2 minutter.

Servér den fyldige og rygende varme majssuppe med ristet panchetta, kantareller og timian – gerne med et stykke godt surdejsbrød til.

Blå Shape-skåle fra Holmegaard, gylden løber fra Mamma Ro.

Relaterede Artikler