En sparkling drink med smag af rabarber
Til denne forfriskende drink skal du kun bruge to ingredienser. Det bliver ikke nemmere.
AfSøren Krogh
Trehøje
Denne drink bygger på nogle af de ældste og mest enkle drinks lavet på blot en spiritus og en cider. Andersen Winery Elmsfeuer, en mousserende rabarbervin opkaldt efter den rabarbersort, der bruges til fremstillingen, har en fantastisk tørhed og en god frugtsmag, som passer godt med en rye whisky af høj kvalitet.
Det skal du bruge:
- 30 ml Michter’s Whisky
- Mousserende frugtvin
Sådan gør du:
- Hæld whisky over is.
- Top med mousserende frugtvin.