I min verden findes der intet bedre end at afslutte en sommeraften på verandaen med en cocktail i hånden. I år er denne version af cocktailen fra før den amerikanske forbudstid min go-to drink. Jordbærsiruppen kan forberedes nu og opbevares på køl henover sommeren – så har du den altid ved hånden, når lysten til en læskende cocktail melder sig.
Clover Club laves ved at shake alle ingredienser sammen med en æggehvide, hvilket løfter alle smagsnuancerne i cocktailen og giver en lækker cremet konsistens. Sørg for at vælge en gin af høj kvalitet – jeg foretrækker Geranium gin til netop denne cocktail.
Fjern stilkene fra jordbærerne og del dem i kvarter.
Kom jordbær, rosenblade og vand i en kasserolle og lad det koge i 20 minutter under låg.
Lad jordbærvandet passere gennem en sigte – lad være med at presse jordbærerne. Afmål 250 ml jordbærvand og hæld det tilbage i kasserollen sammen med sukker. Bring lagen i kog og fjern straks fra varmen. Rør rundt for at opløse sukkeret. Opbevar i en glasflaske i køleskabet.
Til cocktailen
”Dry shake” alle ingredienserne (undtagen isterninger) i en shaker i cirka 30 sekunder indtil æggehviden er emulgeret og bærerne er pulveriserede. Tilføj isterningerne og shake igen indtil cocktailen er kold. Passer gennem en fin si og server cocktailen i en champagneskål.