© iStock

6 rigtigt gode grunde til at drikke mere gin

Hvis du i forvejen er vild med gin, kan du kun blive endnu mere begejstret, når vi fortæller dig, at det faktisk kan vise sig at være sundt for dig.

Lidt gin er godt for dig

Alkohol skal selvfølgelig drikkes med måde, men hvis du alligevel skal have dig en lille fredagsdrink, så er der mange gode grunde til at vælge en drink med gin.

Grund nummer et er selvfølgelig, at gin er brandlækkert, men faktisk kan gin i de rette mængder også være sundt for krop og sjæl.

© iStock

1. Gin er godt mod sygdom

Enebær er fyldt med masser af C-vitamin og antioxidanter, og det kan hjælpe med at holde snue og sygdom væk.

2. Enebær renser kroppen

Enebær er en ret genial ingrediens, der ofte bruges som lægeurt, da den er vanddrivende og dermed øger nyrefunktionen, modvirker oppustethed samt afværger urinvejsinfektioner.

3. Brug gin mod ømhed

Har du ømme led eller gigt, er gin din ven. Gin kan nemlig hjælpe mod ledsmerter, og nogle sværger endda til rosiner, der har trukket i gin. Om det virker, vides ikke, men det er et forsøg værd.

4. Holder huden ung

Alkohol udtørrer huden, hvilket kan give rynker, men enebærrenes antioxidant- og vitaminindhold modvirker tørheden og giver din hud et skud energi.

5. Bedre fordøjelse

Ginnens enebær og krydderier kan hjælpe fordøjelsen på vej, og det kan samtidigt afhjælpe sure opstød, hvis du har problemer med det.

6. Længere liv

Store mængder alkohol forlænger selvfølgelig ikke livet, men i moderate mængder kan gin forbedre blodomløbet, når du bliver ældre, og det kan forlænge dit liv. Enebær indeholder desuden flavonoider, som er gode for hjerte-kar-systemet.

Mangler du inspiration til dit næste gin-eventyr, så kan du tjekke vores guide med toplækre opskrifter på gin-drinks ud lige her.

Kilder: Aktiv Træning, Food Hacks