Dessert Basilikum & melon isvafler Prøv denne anderledes og friske is. Af Gitte Heidi Rasmussen — 24. juni 2019 © Stine Christiansen Basilikum-melon-is i vaffel Det skal du bruge: 1 galiamelon, 350 g saft og fintrevet limeskal fra 1 økologisk lime 1 lille bdt. basilikum 1 dåse kondenseret mælk 3 past. æggeblommer 3 dl piskefløde 12 isvafler 150 g mørk chokolade 50 g hakkede pistacienødder Sådan gør du: Halvér melonen, og fjern kernerne. Skrab kødet ud, 350 g i alt, og kom det i en blender sammen med lime, basilikum, kondenseret mælk og æggeblommer. Blend til cremet konsistens, og tilsæt fløde. Frys iscremen i en ismaskine, til konsistensen er som softice. Kom iscremen i en lukket beholder, og sæt den i fryseren, til den er fast og kan kugles op. Hak chokoladen, og smelt over vandbad. Dyp kanten af vaflerne i smeltet chokolade, drej rundt og dryp af, og drys med hakkede pistacienødder. Stil dem koldt, til chokoladen er stivnet. Kugl isen op, og kom en god kugle i hver vaffel. Drys evt. med ekstra pistacie og servér. Relateret Design Har du også den famøse tøjstol i soveværelset? Så er dette smarte møbel som skabt til dig Kultur De fik en Michelin-stjerne bare 81 dage efter åbningen. Nu har de relanceret med hjælp fra stjernearkitekt Huse Kan beton være landligt? På denne nyrenoverede gård virker det som det helt rigtige materiale Design Hun vandt Danmarks Næste Klassiker 2025: Sådan går det møbeldesigner Amanda Lilholt i dag Design Design og mode mødes i nyt samarbejde mellem to populære, danske brands Design Danmarks næste klassiker: Her er stolen, der skal pryde det nye Børsen
Kultur De fik en Michelin-stjerne bare 81 dage efter åbningen. Nu har de relanceret med hjælp fra stjernearkitekt