© Anders Schønnemann

Scones med hvid chokolade, nødder og rosiner

Lækre hjemmebagte scones med selvhævende mel og masser af fyld. Spis dem nybagte, som de er, eller daggamle, efter de har været en tur på brødristeren.

Scones med hvid chokolade, nødder og rosiner

Disse lækre hjemmebagte scones med hvid chokolade, nødder og rosiner er supernemme at bage og er særligt velegnet til eftermiddagskaffen.

Ca. 16 stk.

INGREDIENSER:

  • selvhævende mel 500 g
  • sukker 50 g
  • fint salt 1⁄2 tsk.
  • smør 125 g
  • æg 2 stk.
  • piskefløde 1 dl
  • letmælk 11⁄2 dl
  • hvid chokolade 100 g
  • hasselnødder 50 g
  • æg 1 stk. til pensling

SÅDAN GØR DU:

  1. Kom mel i en skål sammen med sukker og salt. Smuldr smørret i melet, og tilsæt æggene.

  2. Saml dejen med fløde og mælk. Hak chokolade og nødder, og rør det i dejen. Ælt dejen sammen, og lad den hvile 30 min.

  3. Tænd ovnen på 200°.

  4. Rul dejen ud på et køkkenbord i ca. 2 cm’s tykkelse. Udstik dejen til scones med en udstikker med ca. 5 cm diameter. Har den mønstret kant, bliver det ekstra pænt.

  5. Læg sconesene på en bageplade med bagepapir, og pensl med sammenpisket æg.

  6. Bag i 12-15 min., til de er gyldne og gennembagte, og afkøl på en bagerist.