
På besøg i smukke Silkeborg
Smukke omgivelser, spændende kunstoplevelser og lækre restauranter - Silkeborg har det hele og mere til, hvad enten man går efter udfordrende udendørsaktiviteter eller berigende kunstoplevelser.
AfSarah Lyster Nielsen
Gode oplevelser i det midtjyske
Det smukke Silkeborg er nok bedst kendt for Silkeborgsøerne samt kanoture på Gudenåen, og det med god grund; Silkeborg ligger i Søhøjlandet, som er et meget naturskønt område, og der er rig mulighed for at kaste sig ud i alskens udendørsaktiviteter.
Men Silkeborg er mere og andet end bare kanoture og smukke omgivelser, og der er masser at tage fat på, hvis du lægger vejen forbi. Der er et bredt udvalg af restauranter, hoteller, lækre interiørbutikker og ikke mindst spændende seværdigheder.